Sang
Som sangstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium bliver du en del af et levende og mangfoldigt studiemiljø, hvor du ud over undervisning i dit hovedfag og andre grundfag deltager i tværgående projekter både i og uden for huset.
Du arbejder tæt sammen med dine medstuderende, og derigennem udvider du dit netværk og får ny inspiration. Den daglige undervisning suppleres bl.a. med sammenspilsprojekter med både interne og eksterne aktører, der hele tiden stiller dig over for nye udfordringer.
I sangundervisningen fordyber du dig i dit hovedfag og udforsker stemmens forskellige udtryksmuligheder.
Mød to studerende
Mød Martin, sanger og sangskriver, der her i efteråret 2024 går i solistklassen på DJM i Aalborg. Inden da har Martin været både bachelor- og kandidatstuderende.
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Oplev Peter Glosted, sangstuderende på DJM i Aarhus. (Koncertoptagelse fra april 2024, hvor Peter m. band optrådte på DJM’s årlige musikfestival, RAMA Festival. Festivalen tilrettelægges og spilles af studerende.)
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Uddannelseslinjer
Du kan vælge sang som hovedinstrument på en af følgende uddannelseslinjer:
- Rytmisk Musik (Aalborg): Fleksibel uddannelse med fokus på hovedinstrument, sammenspil, sangskrivning/komposition og undervisningsfærdigheder.
- Rytmisk Musik (RM) (Aarhus): Fokus på selvstændig udvikling som musiker, kunstner og formidler
- Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) (Aarhus): Rytmisk musiker/sanger samt underviser, med særligt fokus på dans og bevægelse
- Almen Musikledelse (AM) (Aarhus): Fokus på hovedinstrument i kombination med pædagogiske færdigheder i elementær musikformidling, korledelse og sammenspil
- Rytmisk Musik og Samskabelse (Holstebro): Udvikler musikalske og kunstneriske færdigheder samt evnen til at indgå i kreative samarbejder med andre aktører