Klassisk

De klassiske uddannelser på Det Jyske Musikkonservatorium har tradition for undervisning af højeste kvalitet, og vi stiller store krav til dig som studerende.

På DJM får du mulighed for at videreudvikle dine færdigheder i et spændende, varieret og inspirerende miljø med stærke faglige netværk. Det gælder både internt på de enkelte fag og på tværs af alle de klassiske fagområder.

Desuden er der rigtig gode muligheder for samarbejder med studerende fra de to andre hovedområder, rytmisk og elektronisk.

Uddannelserne spænder over mange forskellige genrer, tidsperioder, metoder og undervisningsformer og giver mulighed for både specialisering og en mere bred uddannelse.

(Her er et aktuelt projekt, som vi arbejder med i uge 48 – 2024:)

Hvis du ønsker en meget bred musikuddannelse, kan du vælge AM (Almen Musikledelse), hvor du har flere hovedfag, og hvor undervisningen omfatter såvel klassiske som rytmiske fagområder.

I løbet af din studietid er der mange muligheder for at spille koncerter, følge en masterclass, deltage i interne konkurrencer, spille kammermusik eller deltage i forskellige projekter som fx orkesterpraktik eller operaopsætninger.

Alle de klassiske uddannelser udbydes kun i Aarhus.