Trommer
Som trommestuderende på Det Jyske Musikkonservatorium bliver du en del af et levende og mangfoldigt studiemiljø, hvor du ud over undervisning i dit hovedfag og andre grundfag deltager i tværgående projekter både i og uden for huset.
Du arbejder tæt sammen med dine medstuderende, og derigennem udvider du dit netværk og får ny inspiration. Den daglige undervisning suppleres bl.a. med sammenspilsprojekter med både interne og eksterne aktører, der hele tiden stiller dig over for nye udfordringer.
I trommeundervisningen fordyber du dig i dit hovedfag og udforsker trommespillets forskellige udtryksmuligheder.
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Du kan vælge trommer som hovedinstrument på en af følgende uddannelseslinjer:
- Rytmisk Musik (Aalborg): Fleksibel uddannelse med fokus på hovedinstrument, sammenspil, sangskrivning/komposition og undervisningsfærdigheder.
- Rytmisk Musik (RM) (Aarhus): Fokus på selvstændig udvikling som musiker, kunstner og formidler
- Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) (Aarhus): Rytmisk musiker/sanger samt underviser, med særligt fokus på dans og bevægelse
- Almen Musikledelse (AM) (Aarhus): Fokus på hovedinstrument i kombination med pædagogiske færdigheder i elementær musikformidling, korledelse og sammenspil
- Rytmisk Musik og Samskabelse (Holstebro): Udvikler musikalske og kunstneriske færdigheder samt evnen til at indgå i kreative samarbejder med andre aktører