Det klassiske instrument i det 21. århundrede

V. Lasse Laursen, docent

Projektet udspringer af en oplevelse med Carola Bauckholts Zugvögel (2012) for en kvintet af træblæsere. Zugvögel består primært af en række korte fuglekald, der er organiseret i forskellige sektioner, hvor hver sektion domineres af et begrænset antal kald i en looplignende struktur. Den måde, fuglekaldene kommer ud igennem instrumenterne, kan bedst beskrives som hyperrealisme. Efterligningerne er af uhørt høj kvalitet. Zugvögel minder os ikke bare om, hvordan de klassiske blæsere kan lyde, men tilføjer nye lyde og et nyt perspektiv til vores forståelse af disse instrumenter.

”Det klassiske instrument i det 21. århundrede” er både en undersøgelse af, hvordan vores litteratur beskriver de klassiske instrumenter, og hvordan denne definition udvides i udvalgte eksempler fra det 21. århundredes musik, på en måde der giver en ny forståelse og indsigt i et ellers velkendt instrumentarium.

For at identificere nogle gennemgående metoder for hvordan partiturkomponister eksperimenterer med anvendelsen af klassiske instrumenter i det 21. århundrede, er der oprettet tre kategorier, som udvalgte værker filtreres igennem. De tre kategorier udelukker ikke hinanden, og de har alle rødder i det 20. århundrede. Formålet med kategorierne er at skabe et udgangspunkt for en diskussion af ligheder og forskelle. Kategorierne er et første forsøg på at identificere nogle karakteristika ved anvendelsen af klassiske instrumenter i det 21. århundrede, som endnu ikke er blevet en del af den etablerede litteratur. De tre kategorier er: PRÆPARERING, KONTROL og FORDOBLING

Se Lasse Laursens poster fra DJMs FoKu-symposium 2019.