GuitarRama Jazzical

– Albumindspilning

Af lektor Jens Christian Kwella

Målet med dette kunstneriske udviklingsprojekt er at videreudvikle, indspille og udgive en række af kompositioner af Jens Christian Kwella fra de tidligere FOKU-projekter GuitaRama Jazzical og Multiple Strings Attached.

Videreudviklingen og indspilningen foregår i samarbejde med tidl. adjunkt ved Det Jyske Musikkonservatorium Thea Vesti Pedersen (klassisk guitar) og eksterne samarbejdspartnere Maher Mahmoud (Oud) og Orhan Turan (Saz).

Projektets resultater formidles og dokumenteres i en albumudgivelse og et færdigt nodemateriale. Albummet udgives som LP og derudover på diverse streaming-tjenester. Noderne vil være tilgængelige på et website under DJMs portfolioplatform. Kompositionerne findes allerede i nodeform, men mangler den dimension, at de kan høres på en udgivelse og således nå ud internationalt og bidrage til repertoiret for guitarister og andre strengeinstrumenter.

Det nye album udgives d. 28. april 2023 og efterfølges af flere releasekoncerter i bl.a. Musikhuset Aarhus, Jazz i Trekanten og på Center For Dansk Jazzhistorie i Aalborg. (Se kalenderen på www.kwella.dk)

Projektet repræsenterer et tværkunstnerisk samarbejde, hvor klassisk, arabisk, tyrkisk og rytmisk musik mødes, og hvor musikere med vidt forskellige musikalske og kulturelle baggrunde skal samarbejde om at finde et samlet musikalsk udtryk, der munder ud i en albumudgivelse og en række release-koncerter.

Multiple Strings Attached har fungeret således, at Kwella har skrevet musik ud fra musikalske fragmenter, de andre i projektet har bidraget med. GuitarRama Jazzical inddrager tekniske og musikalske elementer fra både klassisk og rytmisk guitar og er således med til at nedbryde grænser mellem traditionelle genreskel.

Det meste af musikken er indspillet i november 2022, de sidste stykker er indspillet sidst i januar 2023, hvor mix og mastering også fandt sted.

Se en video om projektet her:

Se Kwellas poster fra DJMs FoKu-seminar 2023