Sangteksten og det feminine

Sangteksten medvirker til at danne vores fælles sprog. Den er en del af vores kulturarv. Den er identitetsskabende.

Statistikkerne viser, at årets sangtekstforfatter er en mand. At de sange, vi synes er de bedste, har tekster skrevet af mænd. Sådan er det i langt de fleste tilfælde. Kvinders og nonbinæres sangtekster anses kun sjældent for at have almen karakter. Ud af de 10 mest streamede sange på Spotify i Danmark i 2024 er en enkelt sangtekst skabt i samarbejde med en kvinde. I 2025 topper en kvindes erfaringsunivers for første gang i 25 år albumhitlisten i Danmark. Uligheden viser sig også økonomisk. KODA’s statistikker viser, at mandlige sangskrivere i Danmark i 2025 samlet set tjener 284 mio. kr., hvor kvinderne samlet set kun tjener 34 mio. kr.

Dette kunstneriske udviklingsprojekt undersøger i en primært dansk kontekst, hvad vi ved om feminine sangtekster og anerkendelsen af dem. Hvilke vilkår omgiver de feminine sangtekster? Undersøgelsen tager sit udspring i adjunkt og underviser i tekstfaget på DJM, sangskriver og forfatter Kristina Holgersens egen undren og erfaringer som aktiv sangskriver og lyriker.

Projektet foregår i et samarbejde med sangskrivningsstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Der er foretaget en anonym undersøgelse blandt kvindelige og nonbinære sangskrivere i Danmark i samarbejde med foreningen Musikbevægelsen af 2019. Udviklingsprojektet inddrager bl.a. litteratur af Ursula K. Le Guin, Virginia Woolf, Mille Breyen Hauschildt og Cecilie Ullerup Schmidt samt et større statistisk materiale.

Med udgangspunkt i begrebet vedligeholdelsens poetik (inspireret af Mierle Ukeles’ maintenance art, 1969, og Mille Breyen Hauschildts bog af samme navn fra 2024) søger udviklingsprojektet at gå på opdagelse i fortællinger og livsvilkår knyttet til det feminine og den feminine sangtekst som udtryksform. Dette gøres for at åbne en æstetisk sensibilitet over for poetikker præget af omsorg, vedligeholdelse og bæredygtighed. Ønsket er at bidrage til øget nysgerrighed over for feminine fortællinger samt at kvalificere blikket på diversitet i sangteksten i fremtiden.

ALTID OGSÅ

Hvem definerer det fælles ‘vi’ og landets folkesjæl?

Digtsamlingen ALTID OGSÅ samler trådene fra det 2-årige forskningsprojekt Sangteksten og det feminine i en kunstnerisk bearbejdelse. Materialet er således bearbejdet til skønlitteratur, hvor tre spor flettes sammen: jeg-fortællerens personlige beretning, uddrag af anonyme kvindelige og nonbinære sangskriveres beretninger samt statistisk materiale.

Bogen udgives på Forlaget Alhambra i august 2026.

Forudbestil bogen her.

Baggrund og arbejdsproces

I 2006 købte jeg en bog om den moderne danske sangtekst. Det er 20 år siden. Jeg var optaget af lyrik, af at skrive sangtekster. Jeg anså det som det absolut vigtigste ved at skrive sange. Jeg var optaget af danske sangtekstlyrikere og beatpoeter som Dan Turèll, Jens Unmack, Niels Skousen og Steffen Brandt. I bogen var ingen kvinder portrætteret. Min undren startede her. Hvordan kunne man udgive en hel bog uden en eneste kvindes lyrik?

Jeg blev optaget af at gøre feminine fortællinger almene – mine egne selvfølgelig, men også en række forfatteres, bl.a. Helle Helle, Leonora Christina Skov og Stine Pilgaard, som jeg har skrevet musik til. Man kan sige, at de sidste 20 år er gået med dette arbejde.

Det kunstneriske udviklingsprojekt Sangteksten og det feminine (2024–2026) har derfor været en unik mulighed for i en mere struktureret form at undersøge, hvordan andre kvindelige og nonbinære sangskrivere tænker om tekstarbejdet. En unik mulighed for at researche og generere viden om sangtekstens historie, feminin poetik samt indsamle statistisk materiale om den feminine position i moderne sangtekstskrivning. En mulighed for at sammenligne anmeldelser af maskulin og feminin sangtekstlyrik. En mulighed for at inddrage studerende af alle køn i samtalen og skabe vedligeholdelsesmanifester sammen. En unik mulighed for at skrive en digtsamling, hvori materialet kan få krop og ånde på anden vis end gennem rapporter og statistikkernes tyngde.

Konklusionen er klar: Kvinder og nonbinære arbejder stadig fra en position i periferien mod midten. Musikmiljøerne har aktivt italesat kvinders position gennem to årtier, men lyrikken og dens formative mulighedsrum synes at være gået under radaren. Det er mit håb, at dette kunstneriske udviklingsprojekt kan være et lille bidrag til at åbne feltet.

Det kunstneriske udviklingsprojekt er udført af adjunkt og underviser i tekst på DJM, sangskriver og forfatter Kristina Holgersen og er tilknyttet Det Jyske Musikkonservatoriums FOKU-program. Herudover er projektet støttet af DPA & COPYDAN’s tekstmidler.