Digitale værktøjer til musikundervisning

Online læring og digitale redskaber i musikundervisning

v. Søren Rastogi m. fl.

DJM har i årene 2022-24 været partner i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt om digitale redskaber og medier i musikundervisning.

Projektet har gennemført 46 forskellige undervisningsaktiviteter, hvor underviserne har eksperimenteret med en eller anden form for digital formidling i deres undervisning. Undervisningen var dels rettet mod musikskole/MGK-elever, dels mod konservatoriestuderende. I alt 13 undervisere fra henholdsvis Aalborg Kulturskole og Det Jyske Musikkonservatorium har stået for de forskellige undervisningsaktiviteter.

Sideløbende har forskere fra Aalborg Universitet systematisk indsamlet og analyseret data om aktiviteterne. Dette indsamlingsarbejde har resulteret i 26 beskrivelser af erfaringer fra  undervisningsaktiviteter, hvori der indgår forskellige digitale redskaber. Alle disse erfaringer ligger nu frit tilgængeligt for alle interesserede på hjemmesiden www.teachingmusic.online i både en dansk og en engelsk version.

Det kan eksempelvis være erfaringer med brug af videooptagelser af elevens egen øvning; med brug af SMS-beskeder til aktivering mellem timerne; eller med brug af spil (med point – som fx app’en Yousician) i undervisningen.

Erfaringsudveksling

Via hjemmesiden kan musikundervisere fra begynder- til konservatorieniveau læse og høre om konkrete erfaringer med brug af en lang række forskellige digitale redskaber i musikundervisningen.

For hvert af de 26 områder er der en kortfattet, systematisk beskrivelse af området, de anvendte digitale redskaber og erfaringerne med dem. Den kortfattede tekst suppleres af en lang række korte, tekstede videoklip – over 200 i alt – hvor de deltagende undervisere i små bidder på 1-2 minutter fortæller om deres erfaringer og overvejelser i forbindelse med undervisningen.

Eksempelvis fortæller DJM-lektor Søren Rastogi her om sine erfaringer med at lade de studerende video-optage deres øvning hjemme:

Der er således ikke tale om egentligt undervisningsmateriale eller konkrete manualer til bestemte apps og redskaber, men derimod netop om deling af systematisk indsamlet og gennemprøvede erfaringer, som andre kan lade sig inspirere af og evt. bruge i eget virke som musikunderviser.

Læs evt. mere om projektet her.

Oversigt over undervisningsaktiviteter

(Her oplistes alle 26 undervisningsaktiviteter – med link til hver aktivitet)

Om projektet

Projektet ”Digitale værkstøjer til musikundervisning” er blevet til i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Kulturskole og Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

Hovedmålet var at undersøge og udvikle online musikundervisning, for at gøre den mere relevant for børn og unge på alle niveauer. Projektet skulle systematisk designe, iværksætte, undersøge og evaluere forskellige former for online musikundervisning over en længere periode, helt konkret over 4 semestre/sæsoner, inden for et bredt spektrum af niveauer og instrumenter.

Derigennem skulle projektet videreudvikle musikundervisningen med nye teknologier og tilgange, med fokus på at udvikle kompetencer hos undervisere, elever/studerende og ledelse. Endelig skulle projektet udbrede resultaterne til andre fagmiljøer.

Baggrunden for projektet var bl.a., at de to musikundervisningspartnere oplevede, at interessen for online-undervisning og digitale tilbud var stigende, men at kvaliteten varierede meget. Man havde erfaring med, at det ofte kun var de teknologi-interesserede lærere, der anvendte nye metoder, og der manglede et overblik over fordele og ulemper i relation til forskellige brugssituationer.

Projektet ønskede at undersøge forskellige online- og digitale metoder og se, hvordan og hvornår integration af online- og digitale metoder kunne gøre musikundervisning mere meningsfuld og motiverende.

Udvikling og afprøvning af de 46 undervisningsaktiviteter på tværs af forskellige fagfelter har givet værdifulde erfaringer og indsigter, som kan bidrage til at gøre musikundervisning mere tilgængelig og relevant for en bredere målgruppe.

Formidling og spredning af resultaterne pågår stadig gennem en række konferencer og workshops og via hjemmesiden dedikeret til formålet: ”Digitale redskaber i musikundervisningen”. Disse tiltag understøtter både udbredelse og anvendelse af projektets resultater.

Projektet blev gennemført i perioden 2021-2024 og var finansieret af fire forskellige fonde: Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden og William Demant Fonden. Se projektets afsluttende rapport her. (Link??)

 

 

 

0 resultater