Manus Obscurus
- tværæstetisk undersøgelse og værk
af. lektor Henrik Knarborg Larsen & adjunkt Christian Windfeld
I projektet ”Manus Obscurus” undersøgtes udviklingen af en koreograferet slagtøjsforestilling. I første omgang med de to musikeres egen udviklingsproces med at udvikle koblingen af rytmisk og klassisk slagtøj frem til en milepæl med undersøgelse af et koreografisk skyggerum.
I anden omgang en videreudvikling på basis af første milepæl med samarbejde omkring udviklingen af det koreografiske materiale med Black, resulterende i en forestilling med et udvidet koreografisk rum og kropslig og visuel bevidsthed hos performerne
Forflyttelse af praksis
Dette fokusskift fra 2D (skygger) til 3D (bevægelse i rum) illustrerer fint, hvordan vores tilgang til materialet og processen udvidede sig. Vi blev hurtigt bevidste om, hvordan det tværdisciplinære møde kan skubbe til noget langt mere fundamentalt; I Manus Obscurus til relation (både mellem performere og performere og publikum), til performativitet (kropslig og sanselig præsens), til rumlighed (klang, bevægelse og retning).
Dette blev indgangen til et større og mere udvidet projekt: Between and Beyond, der udvider den indledende undersøgelse.
Vi brugte også metoder fra projektet i et samarbejdsprojekt med DDSKS’s afdeling i Holstebro i foråret 2023 omkring uddannelse af dansere og klassiske slagtøjsspillere i en fælles workshop i samarbejde med Tiziana Fracchiolla.
Endelig skabte vi valgfaget “Det kropsligt performative rum” ud fra projektets undersøgelser.
Se også Henrik og Christians poster fra Rama Research 2024