- indspilning af værker for cello og klaver af kvindelige komponister
v. lektor Søren Rastogi
Der er en stærk tendens til at opføre og indspille de samme værker inden for klassisk musik. I de senere år er der dog begyndt at komme fokus på en del komponister, som af forskellige grunde er faldet uden for den gængse kanon, med kvindelige komponister som et markant eksempel. Søren Rastogi har valgt at indspille fire eksempler på værker for cello og klaver med cellisten Janne Fredens som samarbejdspartner. Værkerne er af Henriette Bosmans: Sonate for cello og klaver (1919), Dora Pejacevic: Sonate for cello og klaver (1913), Nadia Boulanger: Trois pieces (1914) og Lili Boulanger: Nocturne (1911).
Disse værker er kun indspillet ganske få gange, og aldrig stillet overfor hinanden. Det er musik af særdeles høj kvalitet, som er alt for ukendt i musikhistorien og desuden eksemplificerer brydningstiden omkring 1. verdenskrig utroligt godt. Værkerne er skrevet indenfor en periode på otte år i Frankrig, Holland og Kroatien.
Henriette Bosmans var en af Hollands største pianister, men hendes egen musik opføres sjældent i dag. Cellosonaten er skrevet med storladne romantiske forløb og den arkitektoniske regelmæssighed, vi fx ser hos Brahms, men også med inspiration fra fransk impressionisme. Hun skriver virtuost for instrumenterne, da hun selv var international koncertpianist og hendes far var solocellist i Concertgebouworkestret (og en af grundlæggerne af konservatoriet i Amsterdam).
Dora Pejacevics musik eksemplificerer den slaviske senromantik i arven fra Rimsky-Korsakov og Dvorak. Hun var vidunderbarn og skrev formodentlig den første klaverkoncert af en kroatisk komponist. Hun nåede at skrive 106 kompositioner, inden hun døde af komplikationer efter fødslen af sin søn. Disse værker spænder meget vidt og er af høj kvalitet, men er stadig helt ukendte i Danmark. Søren Rastogi og Janne Fredens stod for den danske førsteopførelse af både cellosonaten og hendes klaverkvartet på Odsherreds Kammermusikfestival i 2022.
Nadia Boulanger delte sit liv mellem Paris og USA og var, udover sin kompositionsvirksomhed, lærer for en lang række af det 20. århundredes største musikere og komponister: Stravinsky, Bernstein, Copland, Piazzolla, Daniel Barenboim og Quincy Jones (!). Hendes ”Trois pieces” er overlegent kompositionshåndværk, der viser vej fra impressionismen og ind i de mere abstrakte strukturer, man finder senere i Frankrig hos fx Olivier Messiaen og Pierre Boulez.
Lili Boulanger var Nadia Boulangers søster, der døde allerede som 24-årig af sygdom. Ifølge Nadia Boulanger, var hun “den mest talentfulde af dem alle” og nocturnen er en perle i hende produktion, der i endnu højere grad end Nadia Boulanger knytter stilistisk an til den franske impressionisme. Værket er sjældent indspillet for cello og klaver.
Albummet er indspillet i Lille Sal, Musikhuset Aarhus med Mette Due som producer og udgivet internationalt på OUR Recordings.
Se Søren Rastogis poster fra DJMs FoKu-seminar 2023
Læs artikel i Information fra 9. april 2024 om projektet
