Nuevo Latino

Tre udviklingsprojekter med rødder i den afroamerikansk musik.

 

Af Kristian Lassen, docent på DJM

Afrikansk og latinamerikansk musik har været en stor del af mit liv. Som elev på Århus Friskole og senere uddannet på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) i Silkeborg (nuværende RMB-linien på DJM), blev jeg tidligt præsenteret for stilarter som samba, afro, reggae, salsa m.m.

Jeg vil i det følgende beskrive mine erfaringer med at komponere, arrangere og indspille egne og andres numre i disse genrer, dels som kapelmester for den cubanskinspirerede gruppe ”Sexteto” og dels som medlem af afro-techno bandet ”Club Clave”.

Der er tre projekter jeg vil redegøre for:

  1. Processen med at komponere, arrangere og indspille numre til Sextetos første cd.
  2. Processen med at omarrangere og indspille latinamerikanske julesange i.f.m. projektet ”Jul i Latinamerika”
  3. FOKU-projektet ” From Rave to Clave” – et samarbejde mellem 5 undervisere og 6 tidligere studerende på DJM’s RMB linie, hvor vi med udgangspunkt i forskellige afroamerikanske stilarter, komponerede og indspillede egne kompositioner. Vores bandnavn blev “Club Clave”.

Sexteto

Sexteto er en gruppe som jeg dannede i 1996 sammen med sangeren Claude Chichon og percussionisten Kim Neergaard. Vi havde alle tre spillet i salsaorkesteret Cordero Y Los Gran Daneses i mange år, og havde stor erfaring med at spille Salsa. Sexteto’s stil er traditionel cubansk musik som; Son, Cha cha cha, Mambo, Bolero, Danzon og descarga. Den bedst kendte reference er Ry Cooder’s “Buena Vista Social Club”-projekt, som var meget berømt i slut 90’erne, men ellers er musikere som Ruben Gonzalez og Cachao López musikalske inspirationskilder.

Koncertplakat

GRANDPLAKAT

CD cover

sexteto forside

For yderligere detaljer om Sexteto, tjek hjemmesiden: sexteto

I starten spillede vi kendte cubanske numre, men vi fik snart lyst til at skrive vores egne numre. Processen med at skrive og arrangere sangene foregik ved at forsanger Claude kom med oplæg til tekst og melodi, og sammen satte vi musik til, arrangerede, lavede kor, blæserstemmer, ostinater, breaks m.m. Forarbejdet foregik hjemme hos mig hvor Kim, Claude og jeg mødtes og indspillede demoer, men en ligeså stor og vigtig del foregik i øvelokalet hvor hele bandet kom med input.

Qva vores erfaring som salsamusikere faldt det os let at bruge “opskriften” på et traditionelt salsa arrangement.

”Opskrift” på et salsa arrangement:

  1. En præsentation af sangen, eks:  / Intro / vers / omkv. / vers / omkv. /
  2. En del, hvor musikken får ”lov til at leve”, hvor intensiteten, dynamikken og tempoet stiger, der er improvisationer og blæserstykker m.m. Det kaldes “El Montuno” F.eks:
  • kor/improvisation (coro/pregún) – et stykke hvor der er et kor – typiske een eller to takter og hvor der ind i mellem korene er sangimprovisationer, Eks fra vores cd her: coro/pregún:
  • bro (optional) – et kort mellemstykke der forbinder to andre stykker i nummeret
  • blæserstykke (mambo) – typisk 16 el 32 takter
  • improvisation (improvisación) – eks. klaversolo
  • kor/improvisation igen (coro/pregún),

Et eksempel på et af vores egne numre, der følger denne “opskrift” er Guajira Mi Son

Form:

1. Præsentation af sangen: Intro (først klaver, så trompet)

  • Omkv
  • Vers (stille)
  • Omkv
  • Vers
  • Omkv

2.  Montunu-del

  • Bro (optional)
  • Fløjtesolo
  • Klaversolo
  • Mambo
  • Kor 2 m fløjte solo
  • Mambo
  • Outro

Jo mere erfaring vi fik med at arrangere, jo mere fik vi lyst til at forholde os friere til “opskriften” og vi udviklede vores egen stil. Et godt eksempel er nummeret “Presentación” hvor vi bruger de forskellige stykker i en anden rækkefølge.

Form:

  • Intro
  • Mambo
  • Bassolo
  • Klaversolo
  • Trp solo
  • Optional – m. Mambo
  • Kor/improvisation
  • Kor m. Mambo
  • outro

 Som titlen antyder er nummeret en præsentation af bandet – solo til alle. Det er et hurtigt og teknisk svært nummer, hvor vi blander Descarga-stilen med mere moderne salsa med hurtige blæsertemaer og rytmisk komplicerede breaks. Descarga betyder ”jam” og karakteristisk for genren er, at det er instrumentalt med simple akkorder og ostinater, men fyldt med improvisationer, energi og musikalsk udtryk. Man kan sammenligne formen med formen i jazzmusik, og descarga er i folkemunde kendt som Cubas svar på amerikansk jazz.

Udover arrangementet vil jeg her fremhæve bas og klaverstemmerne to steder i nummeret, som eksempler på hvordan vi opfandt ostinater/figurer. Det første er intro ostinatet:precentacion 300 dots_0001

precentacion 300 dots bitmap (bmp)_0001

Senere i nummeret kommer der en bro (optional):

precentacion - optional_0001

 

Hvis man skal sætte et prædikat på den stil som blev vores egen så ville det være en blanding af Latinjazz og salsa.

Nummeret ”Presentación” er i øvrigt med i Susanne Bier’s film ”Den skaldede Frisør”.

Her følger eksempler på 4 af vores sange fra cd’en med en lille tilføjelse omkring stiltypiske kendetegn:

Oye Mamacita:

En Cha cha cha. Karakterisitisk for Cha cha cha’en er den lyse klokke på alle pulsslag samt det specielle cha cha cha klaverostinatet.

cha cha cha ostinat_0001

Los Misterios De La Vida:

Los Misterios De La Vida er en Bolero. Bolero’en er salsaens ballade, altså et langsomt nummer, der oftest handler om kærlighed. Her krydret med strygere, hvilket er et almindelig brugt instrument i visse cubanske stilarter – f.eks. Danzon. Sangen er præsenteret i første del af nummeret og den efterfølgende montuno-del er med improvisationer.

Descarga No. 3:

Som navnet siger er der tale om en Descarga. Vores komposition adskiller sig dog fra en klassisk descarga, da vi har arrangeret nummeret mere som et salsanummer. Dette nummer er ligesom ”Presentacion” meget vores egen stil.

Konklusion:

Mine erfaringern med at komponere og arrangere sange til denne cd samt selve indspilnings- og mixningsprocessen har givet mig et godt grundlæg for at arbejde videre med cubansk musik, både hvis det skal være ”efter bogen” og hvis man giver sig selv lov til at fusionere med andre stilarter og forholde sig frit til genren. I mit virke som underviser på DJM har jeg flere gange haft salsa-sammenspilshold, og har der brugt min viden og erfaring. Bl.a. har jeg taget danske 80’er sange og arrangeret dem i salsaversioner, f.eks. One Two’s ”Den Bedste tid” og Halberg/Larsen’s ”Magi i luften”. Jeg har også flere gange ”salsaficeret” de studerendes egne numre. Men ofte starter jeg med at undervise i de grundlæggende figurer (ostinater) og former for så senere at åbne op.

 

Jul i latinamerika er et Sexteto-projekt hvor vi fandt latinamerikanske julesange og omarrangerede dem til vores egen lyd og besætning.

ormslevkirke foto

Se mere om Jul i Latinamerika her: Jul i latinamerika

Og se pressemeddelelse

og se liveklip fra  koncert i Ormslev Kirke julen 2012 her:

https://www.youtube.com/watch?v=jOlQsrcK7_Y

Ideen var at skabe en Kirke-jule-koncert på ca en time, hvor vi ville spille latinamerikanske (katolske) julesange, og fortælle om sangenes budskab og betydning.

For at lydniveauet ikke skulle blive for kraftigt inde i kirkerne, skar vi trompet og timbales fra, således at besætningen nu var kontrabas, klaver/harmonika, congas/bongos sang og kor.

I processen med at arrangere numrene tog vi udgangspunkt i de versioner vi kunne finde på nettet hvor der var mest instrumentering på. Disse sange findes i rigtig mange versioner, hvor nogle kun er med sang eller kor og andre med fuld instrumentering. Herefter arrangerede vi dem, så det blev en blanding af sextetos egen stil med vægt på den cubanske tradition og de stilarter som sangene blev spillet i de forskellige lande.

Jeg har til hvert nummer skrevet lidt om hvad sangene handler om og lidt om hvordan vi arbejede med at arrangere dem.

 La Peregrinación

er en meget kendt argentinsk julesang, der poetisk beskriver hvordan Josef og Maria vandrede ud i naturen, for at finde et sted hvor Maria kunne føde.

La Peregrinacion bliver opført i kirkerne af hundredevis af korister op til jul. Det er en 12/8 ballade, men den har den karateristiske ”3 i mod 2” 6/8 feeling som f.eks. kendetegner Palo fra Cuba. Se nodeeksempel:

12.8

 

Ven A Mi Casa Esta Navidad

En Chilensk julesang, der handler om, hvordan alle åbner deres hjem – og hjerter for hinanden i julen. Vi valgte at arrangere det som en traditionel cubansk Bolero.

Farolito

Sangen er fra Colombia og handler om de tusindvis af små hjemmelavede lys, ”farolitos”, som børn og voksne stiller op overalt op til jul. Sangen akkompagneres af trommer og harmonika, som er vigtige instrumenter i den Columbianske folkemusikkultur. Stilen hedder Bambuco, som er en forholdsvis hurtig 6/8 rytme spillet på guitar.

bambuco

 

Faltan Cinco Pa Las Doce

Venezuelansk nytårssang om en ung mand, som midt i nytårsfestlighederne prioriterer at skynde sig hjem til sin smukke gamle mor for at ønske hende godt nytår. Stilarten er oprindeligt traditionel Venezuelansk folkemusik og hedder Joropo, men vi valgte også at arrangere den i Bambuco-stilen.

Los peces en el rio

En poetisk beskrivelse af Jomfru Maria. Sangen stammer fra Spanien og kaldes en “Vilancicos” som er en julesang for børn. Teksten opfordrer til at udbringe en skål for Jesu fødsel og Marias skønhed. Vi har arrangeret den som en cubansk Danzon i verset, men valgt Cha cha cha i omkv. Således at vi blander 2 forskellige cubanske stilarter.

Nino Lindo

Venezuela – om den lille nyfødte Jesus som folk beundrer og tilbeder. Vi har beholdt den traditionelle Venezuelanske 6/8 Joropo-stil med 2 guitarer, og det lidt “hakkede” 6/8 beat.

Genrerne i de latinamerikanske lande har meget tilfælles. De kommer alle fra den samme blanding af klassisk syd-europæisk musik, de indfødtes (indianernes)musik og de afrikanske slavers musik, så man kan høre mange af de samme rytmer, melodier og harmonier i deres musikkulturer. Derfor er det også spændende at finde de små forskelle der giver de enkelte stilarter deres særpræg. F.eks. er der på Cuba en stilart der minder meget om den før beskreve ”Bambuco” stil. Den hedder ”Rhumba Colombia”, men på cuba er der ingen guitar men kun trommer. Rytmerne er de samme.

 

Club Clave:

Club Clave var et musikalsk udviklingsprojekt som eksisterede i ca. fire år fra 2007 – 2011 og var støttet af DJM. Vi var fem undervisere, samt seks studerende, alle med tilknytning til RMB-uddannelsen, der gik sammen for at udvikle et helt nyt musikalsk koncept med fokus på stærk rytmik, energi og inddragelse af publikum. Med udgangspunkt i traditionelle musikalske stilarter fra afroamerikanske kulturer, arbejdede vi med at integrere moderne beats og sounds hentet fra stilarter som techno, trance, drum’n’bass etc. Fælles for techno og afro er at den monotome gentagne rytme og puls danner grundlag for at danse og hengive sig. Derfor synes vi det var oplagt at kæde de to ”verdener” sammen.

PRESSEMEDDELELSE

DJM poster raveclave

Processen med at komponere numrene:

  • Vi spillede den valgte stilart på percussion-instrumenter og sang evt tilhørende sange
  • Vi satte instrumenter på; f.eks. kunne en congasfigur blive til rytmen i basfiguren og en klokkefigur kunne blive til et guitarriff osv.
  • Vi improviserede og jammede os frem til numrene, nogle fandt på en tekst, andre en melodistump, et solostykke, breaks m.m. Vi tilføjede sampling, effekter, nye melodier og kor m.m.

Det var i høj grad en demokratisk proces hvor vi i fællesskab prøvede ideerne af.

Vi havde mange succesfulde koncerter, hvor det i høj grad lykkedes for os at involvere publikum, så de blev en del af koncerten. Dermed blev det mere en fællesoplevelse med publikum end en koncert hvor publikum var tilhørere. Til slut i projektet udgav vi cd’en ”AWO” og holdte pladereception.

Nedenfor et eksempler på hvordan musikken blev til:

“Do It Like You Do It”

hvor vi tog udgangspunkt i Rhumba som kommer fra Cuba.

Nummeret starter med den originale “cascara” figur – (et bambusrør der ligger på et stativ som man spiller på med 2 stikker).

cascaracascara

Så bygger vi op med lidt funky synth lyde, noget samplet cubansk snak og noget af koret som er samplet, så kommer hihatten ind og lægger sig oven i cascara figuren og gør dermed lydbilledet mere moderne.

Congas figuren lavede vi om til et klaver-ostinat:

do it rhumba

 

Klaver-ostinat:

 

do it klaver

Nedenfor har jeg, udfor hvert nummer, beskrevet hvilke stilarter vi tog udgangspunkt. Klik på titlerne for at høre nummeret:

 

Bumpin’

La Conga, den sydende cubanske karnevalsrytme med et fletværk af klokkerytmer.

Dance with me

 Kpanlogo. Kpanlogo blev i 60`erne forbudt i Ghana, fordi dansen var for promiskuøs med for mange seksuelle undertoner.

Mamakosa

Djagba fra Guinea

Freddie Go

Partido Alto – en funky lyd af Brasilien

Oh Ya Yo

Gaga – en uptempo cubansk rytme og stilart til fest og flirt.

Do It Like You Do It

Rumba, en fusionsstilart opstået, rendyrket og fuldt levende på Cuba. En dans for manden og kvinden.

Soul Brother

Trommerytmen hedder Bamboula og kommer fra fra New Orleans.Vi lavede et arrangement for batatrommer, som vi tog udgangspunkt i.

Konklusion:

Jeg synes det har været spændende at tage det bedste fra de afroamerikanske kulturer – trommerne og dansen – og bygge videre på det, gøre det til sit eget og bruge det. En af konklusionerne er at hvis man har et stærkt rytmisk fundament, så har man virkelig noget at bygge videre på og musikken vil blive stærk, og det rytmiske stærke fundament findes i de afroamerikanske kulturer.

Det at samarbejde med kolleger på DJM har givet et rigtig godt kollegialt samvær og projektet har bidraget til værdifuld vidensdeling.

Jeg ser en sammenhæng mellem de 3 ovenstående projekter. Det handler om at tilegne sig fremmede kulturers musik, lære det at kende for derefter at gøre det til sit eget, og bruge det i sit daglige virke som musiker, arrangør, komponist og underviser.