Vedligeholdelsens poetik i sangteksten

‘It seems to me a pity, that so many women, including myself have accepted this denial of their own experience and narrowed their perception to fit it, writing (….) as if they knew nothing about pregnancy, birth, nursing, mothering, puberty, menstruation, menopause, (….) ‘We have to rewrite the world’. Ursula Le Guin ‘The Fisherwoman’s Daughter’, 1989

Sangteksten medvirker til at danne vores fælles sprog. Er en del af vores kulturarv. Er identitetsskabende. Statistikkerne viser at årets sangtekstforfatter er en mand, sådan er det i langt de fleste tilfælde. At kvinders sangtekster kun sjældent anses som havende almen karakter.

Dette kunstneriske udviklingsprojekt undersøger i en primær dansk kontekst hvad vi ved om feminine sangtekster og anerkendelsen af dem samt eventuel selvcensur i skriveprocessen.  I samarbejde med tekststuderende på sangskrivningslinjen på DJM, professionelle sangskrivere og med udgangspunkt i litteratur af bl.a. Ursula Le Guin, Virginia Woolf, Mille Bremen Hauschildt og Cecilie Ullerup Schmidt og særligt Mille Breyen Hauschildt’s begreb Vedligeholdelsens Poetik undersøges fortællinger knyttet til det feminine som modvægt til heltefortællingen. Dette gøres for at åbne en æstetisk sensibilitet overfor poetik præget af omsorg, femininitet og vedligeholdelse samt på sigt konstruktivt at kunne bidrage til en større diversitet i sangteksten. Med inspiration i  C. Schmidts tænkning om produktionsæstetik skabes en kunstnerisk proces, hvor interessen forskydes fra værket og modtagelsen til skabelsen og rammerne som muliggør kunsten. For hvilke sangtekster har en kunstner mulighed for at skrive hvad angår køn og det omkringliggende samfunds blik? Tekster recirkuleres og processer gentænkes og stiller spørgsmålstegn ved kunstnerens frihed.