Masteruddannelse i Rytmisk korledelse
Masteruddannelsen er for musiklærere og andre med en bestået musikuddannelse indeholdende korledelse på bachelorniveau eller tilsvarende kvalifikationer samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring med korledelse.
60 ECTS – en uddannelse på deltid over 2 år
Bemærk at den engelske betegnelse for denne uddannelse er Professional Master
Uddannelsen er tilknyttet RAMA Vocal Center, som er et internationalt anerkendt center for ‘Innovative Choir Directing’, under ledelse af professor Jim Daus Hjernøe.
Uddannelsen
Hvordan får man rytmisk kormusik til at lyde ‘rigtigt’ når det handler om pop, rock, jazz, gospel og improvisation? Mange kor og a cappella grupper møder denne udfordring i såvel prøver som ved koncerter inden for disse musikgenrer.
Uddannelsen imødekommer disse udfordringer, hvor studerende fra hele verden bliver undervist i et internationalt miljø af et dygtigt team af undervisere, der sikrer det højeste pædagogiske og kunstneriske niveau.
Studieplan
Studieplan, klik her
Undervisere i hovedfag
Underviserteamet har referencer til både Bobby McFerrin, The Real Group, Touché og Vocal Line og med de bedste gæsteforelæsere inden for bl.a. beatboxing og koncert design.
- The Intelligent Choir Philosophy & Vocal Painting med professor Jim Daus Hjernøe
- Singers’ Tools med adjungeret professor Peder Karlsson
- Conductors’ Toolbox med adjunkt Jesper Holm
- Arranging & Interpretation Tools med adjunkt Malene Rigtrup
Desuden fællestimer i fælleskor, undervisning i sang, stemmeteori, klaver, hørelære/teori og move & groove.
Struktur
Uddannelsen gennemføres som et deltidsstudium á fire semestre og udgør samlet ét studieårsværk på 60 ECTS. Uddannelsen kommer til at foregå på campus Aarhus samt via online videokonferencer.
I praksis betyder det, at man som studerende deltager fysisk på campus på 3 bootcamps per semester i 2 år, der løber fra torsdag til lørdag (studieåret starter i september). Find datoer nederst på siden. Herimellem mødes man til supplerende online undervisning 7 mandage pr. semester inden for kormetodik, klaver, hørelære, korarrangement og stemmeteori.
Optagelseskrav
Se optagelseskravene her (på engelsk)
Optagelsesprøven er tilrettelagt således, at den giver det bredest mulige billede af ansøgerens musikalske baggrund og pædagogiske færdigheder. En del af undervisningen foregår online, hvor studerende og undervisere mødes fra forskellige lande, hvorfor optagelsesprøven naturligt afvikles digitalt.
Prøven består af 2 dele
Del 1: Korledelse dokumenteres via en videooptagelse (20 minutter). Ansøgeren arbejder med eget vokalensemble, bestående af minimum 8 sangere og mindst 4-stemmigt. Der tilstilles en opgave til indstudering 1o dage før videoen skal afleveres (afleveringsfrist TBA).
Del 2: Samtale, sang- og klaverprøve (30 minutter) via Zoom eller personligt fremmøde.
Vigtige datoer
- Tilmeld dig til optagelsesprøven senest 6. april 2026 her (videoen skal først afleveres senere).
- Du får udleveret den tilstillede opgave til indstudering med dit eget kor d. 10. april. Fristen for aflevering af videoen er d. 19. april.
- Samtale, sang- og klaverprøve afholdes via Zoom (eller ved personligt fremmøde i Aarhus) d. 24. april.
Datoer for boot camps
Alle datoer findes her
Deltagerbetaling
Klik her
Kontakt
Spørgsmål kan stilles professor Jim Daus Hjernøe på [email protected]
RAMA Vocal Center
Klik her