Værdi- og adfærdsguide

Det Jyske Musikkonservatorium arbejder målrettet med at sikre trygge og inkluderende studie- & arbejdsmiljøer.

DJM har udarbejdet de 2 nedenstående dokumenter, som kan læses i sammenhæng: DJMs Værdi-og Adfærdsguide samt: Retningslinjer for rapporterings- og klageveje ved uacceptabel adfærd.

Værdi- og adfærdsguide
Retningslinjer for rapporterings- og klageveje ved uacceptabel adfærd

DJM forventer, at al undervisning og samarbejde sker gennem en ordentlig og konstruktiv tilgang til fællesskabet på institutionen. Derfor skal adfærden i alle samarbejdsrelationer på DJM tage udgangspunkt i et respektfuld og ligeværdigt forhold blandt såvel medarbejdere som studerende.

I asymmetriske magtrelationer, som f.eks. underviser-studerende eller leder-medarbejder, er der et særligt ansvar for at magtrelationen ikke misbruges på nogen måde. DJM forventer, at alle ledere, medarbejdere, studerende og gæster på institutionen samarbejder ud fra disse hensyn.

Det skal altid accepteres, når studerende eller ansatte siger fra overfor uacceptabel adfærd, også selvom man selv mener, at der er tale om uskyldig adfærd.

Disse dokumenter omfatter alle med gang på DJM; det værende ansatte, studerende og eksterne samarbejdspartnere. Det omfatter alle aktiviteter, der udfolder sig i konservatoriets regi, herunder i social sammenhæng og ved online kommunikation samt ved aktiviteter, der foregår andetsteds som f.eks. konferencer og studieture.

0 resultater