Peder Karlsson

Peder Karlsson - adjungeret professor siden 2016

Tidligere medlem af den verdensberømte svenske vokalgruppe The Real Group Peder Karlsson underviser inden for tre områder af korledelse ved RAMA Vocal Center på DJM i Aalborg:

– korsangeres forståelse af musikalske kerneområder som rytme, intonation og samklang, også kendt som “sanger-centreret metodologi”
– kunstneriske udviklingsprocesser
– musikalsk og social interaktion mellem sangere

Undervisningen foregår ved en kombination af undervisning på DJM i Aalborg, ved videokonferencemøder (synkron fjernundervisning) og ved opgaver/diskussioner i et online klasseværelse (asynkron fjernundervisning).

Videokonference-sessionerne bruges til dialog med korledere, hvor de studerende her har en platform til at formulere de problemstillinger, der dukker op i deres korarbejde, og derefter sammen finde løsninger på problemerne.

Peders timer på RAMA Vocal Center i Aalborg er en kombination af øvelser i vokale ensemblesangfærdigheder og øvelser i at lede korøvelse, tilpasset de studerendes specifikke forhold ved arbejdet med deres respektive kor.

The Real Group

Peder Karlsson har studeret klassisk komposition, arrangement og guitar på Det Kongelige Musikkonservatorium i Stockholm, Sverige, fra 1984, og dimitterede i 1989 med en master i performence for vokalgrupper.

Som medlem af den verdensberømte svenske a cappella-gruppe The Real Group mellem 1984 og 2010 medvirkede Peder ved over 2000 koncerter over hele verden og på 16 cd’er.

https://therealgroup.se/
https://therealgroupacademy.com

The Real Group and Members of Rajaton “Ticket to Ride”
The Real Group and Members of Rajaton “Gota”
The Real Group “A Thousand Things”
The Real Group “Den Makalösa Manicken”

Mellem 2011 og 2014 var Peder musikalsk leder af XXL-vokalgruppen “Perpetuum Jazzile”, Slovenien:
http://perpetuumjazzile.si/en/
Perpetuum Jazzile “Abba Medley”
Perpetuum Jazzile “Gøta”

Siden januar 2015 har Peder undervist i rytmisk korledelse på DJM i Aalborg, Danmark, siden januar 2016 med titlen adjungeret professor.

0 resultater