Studenterprojekter

På denne side kan du opleve udvalgte projekter - podcasts, videoer, cd'er, plakater m.m. - som studerende har produceret i forbindelse med deres studier ved DJM.

Podcasts fra RAMA Festival, Aarhus, april 2022

DJM-studerende har lavet en podcast i to dele fra de studerendes egen festival, RAMA Festival Aarhus 2022, der fandt sted d. 9. april. De to podcasts giver et stemningsbillede fra den lange, begivenhedsrige dag i Musikhuset Aarhus, hvor en lang række studerende spillede en hel masse indbyrdes meget forskellige koncerter.

RAMA Festival Aarhus 2022 – del I

RAMA Festival Aarhus 2022 – del II

 

Podcasts fra besøg af gæsteundervisere (2021)

Rytmiske studerende i Aarhus havde besøg af flere gæsteundervisere i februar 2021. Det er der kommet to podcasts ud af, som på hver sin måde afspejler mødet med gæsteunderviseren.

Værket I (excerpt)
Et remix af en stereooptagelse fra en morgen-improvisation. Alle spiller med i improvisationen. Dette remix har været gennem to forskellige personer – en slags foldetegning. Gæsteunderviseren var bassisten Ida Duelund.
Hør Værket I (excerpt) her.

Materiale-byt
De studerende har byttet materiale undervejs og samlet det hele i et forløb på 20 min., hvor de også fortæller lidt om deres proces. Gæsteunderviseren var den københavnske guitarist og producer Simon Formann.