Rørelser – kunstuddannelsernes podcastserie

DJM og de øvrige danske kunstuddannelser står bag en podcastserie, som skal formidle den viden, der dagligt bliver produceret på institutionerne

Podcastserien ”Rørelser” tager lytteren med indenfor på landets kunstuddannelser og møder de mennesker, der arbejder og studerer her: Hvad rører sig i deres kunstneriske praksisser, forskning og dagligdag, og hvilke rørelser foregår i en bredere forstand mellem uddannelserne og samfundet udenom?

”Rørelser” udkommer otte gange årligt med fire episoder i henholdsvis foråret og efteråret.

De forskellige afsnit kan høres og downloades fra de gængse podcast platforme eller  fra hjemmesiden www.rorelser.dk,  hvor også kommende episoder løbende vil blive lagt ud. Her er det også muligt at abonnere på kommende episoder via Apple, Google eller Spotify.

”Rørelser” bliver produceret af The Lake Radio for de syv kunstskoler under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Filmskolen og RMC – Rytmisk Musikkonservatorium.