DJM Mini-konference 2015

The Sound of Music- new approaches to controlling sounds in music.

Program:

15:00-15.05 Velkomst v/ professor for forskning Peter Vuust

15:05-15:20 Lydefterligninger i ny dansk orkestermusik v. docent Lasse Laursen Det er indlysende at enhver musik moduleres af de instrumenter den produceres af – men hvordan? Det er emnet for dette oplæg, der med udgangspunkt i lydefterligninger, fx af kaffemaskine og regnvejr, vil eksemplificere nogle meget forskellige tilgange til lydefterligningens instrumentation. Eksemplerne er hentet fra nogle af de nyeste og mest omtalte danske orkesterværker.

15:20 -15:35 Ikke altid blot kling og klang eller pling og plong v. lektor Frederik Munk Larsen Klassisk instrumentalundervisning er ofte baseret på erfaringer og teknik der er videreført gennem mange generationer. Men er dette altid hensigtsmæssigt? Og kan musikstuderende forbedre deres øvning og teknik vha. sund fornuft og analyse af egen praksis? Munk Larsen beskriver arbejdet med at inddrage basal fysiognomisk viden i undervisningen og om et nyt studie der undersøger sammenhængen mellem muskulær spænding og klangkvalitet.15:35-

15:50 “Blow your Mind” – et bogprojekt om øvning på messinginstrumenter. v. professor Kristian Steenstrup Hjerneforskning og pædagogisk psykologi har bidraget med værdifuld ny viden til effektivisering af øvning på musikinstrumenter og gør op med myter indenfor indlæringstraditioner. Hvad sker der i hjernen, når vi lærer at spille et musikinstrument? Begreber som bevidst kontra ikke-bevidst øvning, indlæringszoner, “random” kontra “blocked practice” diskuteres.16:00-

16:20 POSTER SESSION

Indspilning af tre orgelkoncerter af Haydn, v. professor Ulrik Spang-Hanssen

Garneret med hvidt støv, v. lektor Søren Nørbo

Splitpoint, v. lektor Henrik Knarborg Larsen

Fini Henriques: Sange, romancer og ballader for sang og klaver, Volume 2, v. docent Lars Thodberg Bertelsen

Fællesdanse og sanglege fra Aarhus Friskoles musik- og bevægelseskultur, v. docent Kristian Lassen

De glemte jazzballader, v. docent Torben Amstrup Christensen

Det dybe groove, v. docent Peter Seebach

Ny interkulturel musik for store ensembler, v. lektor Jens Chr. Chappe jensen

16:20-16:40 Trio for selvspillende pibeorgel, bevægelsesstyret computerlyd og slagtøj
v. professor Wayne Siegel og lektor Henrik Larsen

En forsmag på et 40-minutter langt værk, som uropføres lørdag d. 9. maj kl. 14 i Symfonisk Sal. Siegel har udviklet et computerprogram som komponerer og improviserer musik for stort orgel. Ved sine bevægelser styrer Siegel selv elektroniske lyde og deres placering i koncertsalen. Robot-styret pibeorgel, komponist-performer og slagtøjssolist påvirker hinanden og lader sig påvirke af hinanden i nuet. Siegel og Larsen vil fortælle om værket og spille et uddrag.

16:40-17:00 Lyden af nordisk-europæisk og amerikansk jazz – koncert og foredrag
v/ lektor Torben Bjørnskov

Bjørnskov præsenterer et nyt initiativ med studerende fra DJM i Aalborg. Projektet har udmøntet sig i otte nye kompositioner samt en koncertrække i Musikkens Hus i Aalborg. Ved konferencen gives smagsprøver på kompositionerne og en diskussion om jazz som en ”sound” i modsætning til en ”genre”: Fx hvad er lyden af jazz før og nu? Kompositionernes tema er det nordiske islæt og bud på brugen af nye elektroniske virkemidler i et oprindeligt akustisk univers.

Klik på billedet for at se eller hente program

På dette link kan du se billeder fra MINI-konferencen:

eportfolio.musikkons.dk/wordpress/djmforskningogudvikling/mini-konfereence-2015/

0 resultater