Mød en organist

Hvorfor valgte jeg at blive organist?


Walther Sørensen, Ravnsbjergkirken

Jeg kan virkelig godt lide at akkompagnere til sang på både orgel og klaver. Og at udvide akkompagnementet undervejs, så det bliver lidt mere festligt.

Jonas Hellesøe, Risskov Kirke

Højmesser, vielser og bisættelser giver mig lejlighed til at finde på ny musik i mine improvisationer – både som præludier og postludier, men også i forspil og til de enkelte salmevers.

Ylva Lind Wellsandt, Grundtvigs Kirke

En smuk arbejdsplads, højt til loftet og meningsfyldt arbejde. Man beskæftiger sig med eksistentielle emner, det er ikke bare underholdning. Og så nyder jeg at arbejde med musik, der strækker sig over 500 år og som samtidig er tidløs.

Martin Lysholm, Gellerup Kirke

Alsidigheden i arbejdsopgaverne. Friheden til selv at tilrettelægge meget af sin arbejdstid og indhold. Og mødet med en masse forskellige mennesker i ugens løb.