Kirker, Kaffe og Kage

Organisternes studietur til Göteborg, marts 2026

v/ studerende fra DJM’s orgelklasse

I den svenske kultur har de en tradition kaldet fika. Det er en meget simpel tradition, som går ud på, at man i løbet af sin dag tager en pause fra al uroen og arbejdet og sætter sig med en kop kaffe og en lille ting ved siden. Denne tradition fulgte vi studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium uden kompromis på vores studietur til Göteborg. Og ligesom de svenske bagerier bød orgellandskabet også på et overflødighedshorn af godter!

Vi ankom søndag sent om aftenen efter en lang rejse fra Aarhus via Frederikshavn til Gøteborg. Kl. 9 mandag morgen besøgte vi Kristus Konungens katolska församling (den største katolske kirke i Gøteborg) og blev introduceret til turens første orgel, et engelsk romantisk J. W. Walker-orgel. Orglet havde en bred, 8’ rig klang, og særligt de svage registre klingede utroligt smukt. Det var efter dette, at vi tog ind til midtbyen, hvor vi fandt et charmerende konditori. Turens første fika blev holdt med meget snak om kardemommesnurrer.

Om aftenen besøgte vi Örgryte Nya Kyrka og blev introduceret til det ene af kirkens orgler: Et af Göteborgs store prestigeprojekter, et orgel baseret på Lübeck domkirkes Arp Schnitger-orgel med 54 stemmer fordelt på fire manualer og pedal, middeltonestemning, kort oktav og sub-semitangernes (hvilket gav de studerende en del udfordringer). Orglet blev bygget ved brug af historiske metoder af Göteborg Universitets orgelforskningsværksted. Trods den svære tilvænningsperiode endte vi med at spille og opleve musik af bl.a. Heinrich Scheidemann, Bruhns og Buxtehude i alle de klanglige farver, som ellers går tabt på de danske orgelbevægelsesorgler. Desuden var det interessant at høre om dekorationen af orglet. Træudsmykningen på fronten af facadepiberne havde taget fire mennesker tre år at håndskære.

Næste dag begyndte med et besøg i Haga Kyrka. Her oplevede vi hele tre instrumenter:

1) Et Brombaugh orgel fra 1991, bygget med inspiration fra 1600-tallets nordtyske stil med kort oktav, en flot 2’ cornet, gode rørstemmer og flotte solostemmer i pedalet. Orglet var forsynet med en kilebælg, hvilket bidrog til en organisk lufttilførsel, der gjorde noget godt for klangen.

2) Et dansk Marcussen-orgel fra 1861, som vakte stor begejstring med sin rige klang. Her blev der spillet dansk romantisk musik af bl.a. Niels W. Gade, hvilket gjorde et stort indtryk på de studerende, som endelig fik muligheden for at høre, hvordan Gades orgelmusik egentlig har klinget. Tænk at man skal helt til Sverige for at opleve et romantisk Marcussen-orgel!

3) Et Mathias Kramer-bygget cembalo inspireret af Christian Zeller. Cembaloet skilte sig ud med sit 16’ register og den flotte lut – det måtte godt stå i ens stue!

Efter en velfortjent fika pause gik turen videre til workshop med orgelprofessor ved konservatoriet i Göteborg, Karin Nelson. Her blev vi undervist i improvisation i forskellig stil på henholdsvis et lille barokinstrument i kirkens tårnrum og på kirkens hovedorgel: Et romantisk orgel bygget 1909 af Eskil Lundén – et både flot og velklingende orgel!

Aftenen bød på besøg i Göteborgs koncerthus. Til arrangementet “Klassisk kuriosa: Instrumenternes dronning” med en anden af Göteborgs orgelprofessorer, Hans Davidsson, blev vi (og andre interesserede orgelsjæle) indviet i Göteborgs orgelhistorie og siden hen introduceret til koncertsalens store, symfoniske Rieger orgel. En grundig gennemgang efterlod os blæst bagover af alle instrumentets mange muligheder og unikke særpræg, som næsten ikke findes på noget andet instrument. Især imponerede de store 16- og 32’ pedal stemmer, hvor piberne var bygget under salens gulv. Som et specielt privilegium fik vi muligheden for at spille på orglet efter arrangementet var overstået, hvilket gjorde besøget til et af turens højdepunkter.

Den sidste dag var vi tilbage i bymidten i Tyska Kyrka. Her stod et særdeles fascinerende instrument – ikke et orgel, ikke et cembalo, men et claviorganum! En kombination af begge instrumenter, hvor det øverste manual fungerer som et cembalo og det nederste som et orgel, og selvfølgelig kunne manualerne kobles. Resultatet var en unik og interessant klang.

Efter Tyska Kyrka stoppede vi hurtigt for at nå turens sidste fika, hvor vi igen vendte tilbage til det første konditori. Herfra tilbage til Örgryte Nya Kyrka, hvor vi blev taget imod af orgelprofessor og en af mændene bag kirkens barokorgel, Joel Speerstra, samt orgelstuderende fra konservatoriet i Göteborg. En af disse studerende præsenterede og opførte koralfantasien over An Wasserflüssen Babylon af Carl Reinicke. Det store værk fungerede som en slags demonstration af alle orglets registre og klange.

Sidste orgel på menuen var kirkens andet orgel, et engelsk Willis orgel fra 1871. Det har særlige registreringspedaler, hvor man kan vælge forskellige registreringer til hoved- og svelleværk. Der var også en særlig svellepedal med fjederfunktion og en helt unikt smuk klarinetstemme. Også tuttiklangen af hele orgelet er særdeles tilfredsstillende med en meget bred omend stadig lys og glitrende klang. Nogle af os fik lov at gå på opdagelse inde i orgelet. Det var meget spændende at se og få lov at studere, hvordan alle værker har selvstændige bælge for at sikre et godt lufttryk. Vi fik også set en pneumatisk styret tremulant.

Orgelklassens tur til Göteborg var præget af mange skønne oplevelser og forundrende øjeblikke i mødet med det store katalog af orgler, som vi besøgte. Fra Schnitger-efterligningen med sub-semitangernes udfordrende spilleteknik til mødet med de gamle historiske romantiske orgler fra 1800-tallet. Og særligt den store oplevelse, det var at afprøve repertoire på det fantastiske koncertsalsorgel, der har nogle helt enestående stemmer og effekter. Som på fika-bordet var der i Göteborg således orgler (og cembaloer) for enhver smag.