Færøernes orgler kan sammenlignes med øens kontrastfulde natur. Færøernes naturlandskab består af to hovedelementer: Det bløde fjordvand, der adskiller øerne, og de markante og skarpe klipper, der rejser sig fra oceanet. Denne kontrast fandt vi sjovt nok også blandt instrumenterne. I denne artikel vil vi, en lille gruppe orgelstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium, fortælle om vores oplevelser på studierejsen til Færøerne d. 21. til 24. august 2025.
Vi fandt som sagt en vis kontrast mellem instrumenterne. De første to dage var vi afsted til mange små instrumenter rundt omkring på øerne. Torsdag aften, den første dag på Færøerne, besøgte vi det ældste orgel på Færøerne i Skalavik. Dette orgel er fra 1868, bygget af Knud Olsen, og stod oprindeligt i Humlebæk kirke men ankom til Færøerne i 1929. Til trods for orglets beskedne 5 stemmer imponerede det med dets runde og fyldige klang.
Dagen efter bød på flere orgelbesøg: Et Jensen og Thomsen orgel i Klaksvig Kirke, det færøsk-byggede Verland Johansen orgel i Leirvik kirke, et P. G. Andersen orgel i Toftir kirke og sidst et Marcussen & Søn orgel i Hoyvíkar kirke, som vi også spillede koncert på. Til denne koncert uropførte vi desuden egne orgelkoraler over de færøske salmemelodier Harra Guð, títt dýra navn og æra samt Tiðin rennur sum streymur.
Sidstnævnte var et fantastisk instrument at spille koncert på, med 25 stemmer fordelt over hovedværk, svelleværk og pedal. Alle disse orgler havde en elegant og blød klang til fælles, som gjorde dem oplagte til det romantiske repertoire.
Weekenden stod i kontrast. De første to instrumenter vi så var i Tórshavn. Det ene i Tórshavn domkirke, hvor vores underviser, Vibeke Astner, spillede koncert bl.a. med færøsk orgelmusik af Waagstein og Astners egen orgelfantasi over Eg skar mit navn. Vi tog derfra videre til Vesturkirken, hvor organisten er Jógvan Thomsen, en tidligere studerende på DJM. Her holdt Astner masterclass for en gruppe færøske ildsjæle på et 1973 Frobenius-orgel, mens resten af de danske orgelstuderende tog på vandretur i bakkerne vest for Tórshavn.
Den næste dag var vi studerende på banen igen. Vi skulle spille vores anden koncert, i Gøtu Kirke, hvor organisten også er tidligere studerende på Det Jyske Musikkonservatorium, Símun Hammer. Simun har siden 1998 været organist i Gøtu Kirke, hvor han har opbygget et rigt musikalsk miljø, ikke mindst i hans arbejde som dirigent for Gøtu kirkes ungdomskor; et kor for hele øen, som han selv stiftede kort efter sin tiltrædelse. Han er tillige formand for den færøske organistforening Organistfelagið.
Vi havde også en snak med en anden indflydelsesrig figur fra den færøske musikverden, komponisten Sunleif Rasmussen (1961). Rasmussen fortalte os om sin vej ind i musikken og gav et indblik i sin kompositionsvirksomhed. Han fortalte desuden om den færøske kvæði tradition. Rasmussen delte med os, at han havde nye orgeludgivelser på vej i form af ni nye salmemelodier samt ni orgelkoraler over disse melodier, som skal udgives i foråret 2026.
Mens vi torsdag og fredag stødte på orgler med bløde og fine klange, havde orglerne fra lørdag og søndag den mere kendte orgelbevægelses-klang, som vi kender den hjemmefra. Den mere markante ansats og de barok-inspirerede dispositioner var selvfølgelig velkendte, men på ingen måde kedelige. Ligesom Færøernes fjorde og klipper stod også orglerne i kontrast, og denne kontrast gav os et fascinerende indblik i Færøernes lille men fascinerende orgelverden. Som de siger på færøsk: Jaja. Jojo.
Tak til DOKS for økonomisk støtte til denne inspirerende rejse.
Nikolina Cale, Gozel Madsen, Knud Haarh Bagger og Alexander Daniluk