Strygeinstrumenter (BA)(ny)
DJM har et rigt strygermiljø, med kammermusik og strygerorkester.
Hertil kommer samarbejdsprojekter med professionelle symfoniorkestre og ensembler. Lejlighedsvis kan der også være mulighed for at deltage i en opera-opsætning, og vi får jævnligt besøg af Internationale kunstnere, bl.a. i forbindelse med masterclasses
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Desuden er der et tæt samarbejde med DJM’s rytmiske og elektroniske afdelinger. De inddrager jævnligt strygere i deres projekter, og du har som klassisk stryger også gode muligheder for at finde samarbejdspartnere blandt de rytmiske og elektroniske studerende.
De pædagogiske strygeruddannelser foregår i samarbejde med musikskoler og MGK-kurser i regionen.
Uddannelsen
På bacheloruddannelsen får du viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som orkestermusiker, musikpædagog og entreprenant deltager i musiklivet. Bachelor-delen afsluttes med et bachelorprojekt.
Fagene er delt op i følgende områder:
- Hovedområde: Fag, hvor du er udøvende samt fag, der understøtter dette
- Pædagogik: Fag, hvor du formidler og underviser samt fag, der understøtter dette
- Almene fag: Grundlæggende musikteoretiske fag
- Entreprenørskab: Fag og projekter, hvor du får erfaring som iværksætter m.m.
- Valgfag: Fag, som giver dig mulighed for specialisering inden for dine interesser
Fra bacheloruddannelsen er det muligt at søge ind på kandidatuddannelsen på DJM som orkestermusiker – men det er også muligt at søge ind på kandidatuddannelsen i hørelære eller korledelse. På disse kandidatuddannelser er der dog intet instrumentalt hovedfag.
Valgfrihed
På DJM har vi fokus på det kunstneriske medborgerskab og ønsker at bringe kunstneriske processer i spil i vores omverden. Der tilbydes valgfag med dette formål, mens andre valgfag understøtter det tværgående samarbejde, det pædagogiske arbejde eller giver mulighed for specialisering inden for fx samtidsmusik og kammermusik.
Solistopgaver
Gennem auditions har du mulighed for at blive udvalgt til solistopgaver med både symfoniorkestre og kammerorkestre. I DJM’s koncertsale er der rig lejlighed til at spille og forberede sig til koncerter og auditions.
Underviserne
Alle undervisere er musikere med stor erfaring som både solister, kammermusikere og orkestermusikere, også internationalt.
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.