Mo Yi
Professor, violinProf. Mo-Yi von Bülows kunstneriske uddannelse begyndte ved Central Conservatory of Music i Beijing og fortsatte ved Musikhochschule Lübeck, Hochschule für Musik Würzburg, Hochschule für Musik und Theater, München, og Conservatoire Supérieur i Paris.
Mo-Yis repertoire spænder fra barokken til vor tids musik. Især barokkens musik indtager en vigtig rolle i Mo Yis kunstneriske og pædagogiske bevidsthed og virke, den fascinerer hende med dens mangfoldighed og musikalske udtrykskraft.
Som solist, kammermusiker og koncertmester har Mo-Yi optrådt på en række internationale scener. I mange år var hun solospiller i The Danish Sinfonietta (Randers Kammerorkester) og er fortsat tæt knyttet til orkestret som gæstekoncertmester.
Undervisning
Mo Yi giver regelmæssigt masterclasses i en række lande.
Mo-Yis virke som underviser begyndte allerede ved Central Conservatory of Music i Beijing og førte hende via Musikhochschule Lübeck til et professorat ved Universität der Künste Berlin (UdK) og Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun fortsat underviser som professor.
Blandt hendes mange udmærkelser inden for både violin, barokviolin og kammermusik er bl.a. Possehl-Musikpreis Lübeck, Förderpreis der Münchner Konzertgesellschaft, Treffen Alte Musik ved Musikinstrumenten-Museum Berlin, Internationaler Telemann-Wettbewerb Magdeburg, Maria Canals International Music Competition Barcelona, Internationaler Joseph Haydn Kammermusikwettbewerb Wien samt Julie Friisholms Mindelegat.