Fysiske rammer

I de første år har uddannelsen base på Bisgaardmark, som i forvejen rummer Holstebro Musikskole, Orkesterefterskolen, Sangkraftcenter og MGK MidtVest.

DJM på Holstebro Musikskole

Konservatoriet har sine helt egne lokaler på Bisgårdmark. Sammenspil og holdundervisning foregår primært i E-huset, der ligger for sig selv, og hvor de studerende har adgang hele døgnet.

Konservatoriet har desuden sine egne veludstyrede studier, hvor der er gode betingelser for moderne musikproduktion.

Konservatoriets studerende har også adgang til flere af musikskolens øvelokaler.

En stor orkestersal (fra 2012) og nærheden til Orkesterefterskolen og flere andre musikaktører giver et rigt og omfattende musikliv med mange muligheder for tværgående samarbejder. Læs mere på musikskolens hjemmeside.

Tæt ved orkestersalen ligger en række ungdomsboliger, ”Bisgården”, hvor flere af musikskolens elever bor. Dette er også nabo til ”Øvelokaleforeningen F-Huset”, som er et sprudlende unge-musikmiljø.