Aalborg
På Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg har du mulighed for at gå til gratis musikundervisning i rytmisk musik.
De studerende skal som et led i deres uddannelse øve sig i at undervise, og derfor har du ved at udfylde og indsende ansøgningsskemaet mulighed for at komme i betragtning til at få kvalificeret undervisning i et instrument eller sang.
Alder:
- Til instrumentalundervisning og undervisning i sang skal vi primært bruge børn under 17 år, men andre er velkomne til at søge
Undervisningen på instrument/sang foregår enten som soloundervisning eller på små hold.
Niveau: Fra nybegynder (der aldrig har spillet før) og til videregående.
Sæson: Fra september til maj.
Instrumentalundervisningen varer ca. 30 min per uge. Et forløb varer typisk 20 gange.
Undervisningen foregår som regel om eftermiddagen. Forløbet afsluttes med at du medvirker ved den studerendes eksamen i maj/juni.
Vi kontakter dig såfremt vi har brug for din hjælp som kanin
Vi gemmer din ansøgning i et år, hvorefter du skal tilmelde dig igen, hvis du fortsat er interesseret i at være kanin.
Du skal være opmærksom på, at vi videregiver oplysningerne fra ansøgningsskemaet til de studerende, så de kan kontakte dig, hvis de vil tilbyde dig undervisning.
Send din ansøgning til [email protected]
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.