Elektronisk komposition (Aarhus) (ny)

Som studerende i elektronisk komposition bliver du en del af et unikt miljø af nysgerrige og nyskabende elektroniske komponister. Uddannelsen er meget efterspurgt og har rødder tilbage til 1986 med etableringen af DIEM, som var et nationalt center for elektronisk musik. .

Med udgangspunkt i dit eget kompositoriske virke bliver du indført i en bred vifte af fag og projekter, der danner afsæt for dine egne valg i forhold til et videre studie og en fremtidig karriere.

Lige fra starten af studiet er der stort fokus på dine kompositoriske og tekniske færdigheder. Senere kommer der også fokus på formidling af musik, såvel praktisk som teoretisk.

Studiefaciliteter

Du har adgang til top professionelle studiefaciliteter baseret på Intel Mac’s med Logic Pro som sequensermiljø og med bl.a. 5.1 surround arbejdsstationer. Studierne er fuldt udstyret med moderne professionelt software og hardware udover forskellige sensorsystemer og andre utraditionelle brugerflader til brug ved skræddersyede musikapplikationer.

Studiemiljø

De studerende kommer med meget forskellige baggrunde, hvilket sikrer et mangfoldigt og inspirerende miljø på de elektroniske uddannelser.

Uddannelsen har et tæt samarbejde med konservatoriets rytmiske og klassiske studerende, som jævnligt inddrager elektroniske musikere og komponister i deres projekter.

I løbet af et semester er der typisk flere besøg af gæsteundervisere og/eller kunstnere fra udlandet, som afholder koncerter og workshops.

Hovedområder

På bacheloruddannelsen i Elektronisk Komposition får du viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som elektronisk komponist og underviser. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.

Uddannelsen er delt op i fire områder:

  • Hovedområde: Fag hvor du arbejder med komposition samt fag der understøtter dette
  • Pædagogik: Fag hvor du formidler og underviser
  • Almene fag: Musikhistoriske og reflekterende fag
  • Entreprenørskab: Her arbejdes med at sætte din musik i relation til andre mennesker

Efter bestået bacheloreksamen kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Uddannelsen er nøje beskrevet i studieplanen. Finde den relevante studieplan i den samlede oversigt. (link følger)

0 resultater