Rytmisk Musik (Aalborg)
På uddannelsen er der først og fremmest fokus på, at du skal være en usædvanlig dygtig musiker eller sanger. Derudover er der et stærkt fokus på sangskrivning/komposition og relevante undervisningsfærdigheder.
Bachelor i Rytmisk Musik (Aalborg)
Som studerende i Aalborg bliver du en del af et internationalt studiemiljø, hvor der er plads til høje ambitioner og enestående faciliteter til at udleve dem.
Du får soloundervisning i dit hovedinstrument og holdundervisning i en række støttefag. Studiet omfatter også sammenspil, valgfag og egne projekter.
Efter bestået bacheloreksamen kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Mød Alex, som i efteråret 2024 begyndte på bacheloruddannelsen Rytmisk Musik (Aalborg):
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Mød Emilja, som i efteråret 2024 begyndte på bacheloruddannelsen Rytmisk Musik (Aalborg):
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
På bacheloruddannelsen i Rytmisk Musik forberedes du til et arbejdsliv som musiker, sangskriver/komponist og underviser.
Fagene på uddannelsen er delt op i områderne:
- Hovedområde: Hovedinstrument/Sang, Sammenspil, Sangskrivning/Komposition, Hørelære/Improvisationsteori og Brugsklaver. Desuden et flex-fag som giver mulighed for yderligere individuel selvvalgt specialisering.
- Pædagogik: På første år får du en introduktion til Sang, Spil og Bevægelse (SSB). På andet og tredje år lærer du at undervise i dit Hovedinstrument/sang og et af følgende ledelsesfag: Rytmisk korledelse, Sammenspilsledelse eller SSB-ledelse.
- Almene fag: Musikteknologi, Musikhistorie og Musikteori/Arrangement.
- Entreprenørskab: Et fag der giver dig redskaber til karrierehåndtering til og erfaring med styring af musikalske projekter.
- Bachelorprojekt: Individuel fordybelse i et skabende, udøvende og/eller pædagogisk projekt. Det kan fx være komposition og indspilning af originalmusik til en Ep.
Hør om optagelsesprøven i Generelle Musikalske Færdigheder:
Videoen blev blokeret
Videoen kan ikke vise, da du ikke har givet tilladelse til at websitet må bruge marketing-cookies.
Studieplan
Uddannelsen er nøje beskrevet i studieplanen. Finde den relevante studieplan i den samlede oversigt her.