Udvikling af ny operaform med effekt på undervisning

350.000 til udvikling af ny operaform får også effekt på undervisning

Hvordan kan operagenren fortsat udvikle sig? Og hvordan kan en kunstnerisk uddannelsesinstitution indgå i en sådan udvikling? Det undersøger lektor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium Niels Rønsholdt i et nyt projekt, der netop har modtaget 350.000 kr. fra puljen til kunstnerisk udviklingsvirksomhed under Kulturministeriet.

Moderne opera er ofte en videreførelse af traditionel opera, med en gennemgående historie og bestemte karakterer, opdateret med moderne teatereffekter og et moderne tonesprog. Eller også er det et totalt opgør med traditionelle fortællinger, karakterer og musikalske udtryk. Rønsholdts projekt vil undersøge mulighederne for en operaform, som både fornyer og eksperimenterer med arbejdsmetoder og med musikalsk og sangteknisk udtryk, men som også rummer en karakterbåret fortælling.

Projektet involverer sang- og kompositionsstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium som kunstnerisk udøvende og som kritiske refleksionspartnere. Projektet har et praksisbaseret fokus, hvor der reflekteres over forskellig arbejds- og kompositionsmetoder og deres konsekvenser, bl.a. gennem workshops med eksterne dramaturger og instruktører. Der vil blive eksperimenteret med vokale udtryk, med fornyelse af narrative metoder og med kunstnerisk organisering på tværs af traditionelle faggrænser. Og erfaringerne vil løbende blive samlet op, evalueret og videreformidlet.

På den måde vil projektet dels kunne frembringe nye, fælles begrebsdannelser og bidrage til den kunstneriske udvikling af musikdramatikken, dels vil det bidrage direkte til undervisningen i bl.a. komposition, sang og musikdramatik.

Kritisk refleksion på kunstuddannelserne

Niels Rønsholdts operaprojekt er ét ud af 19 kunstskoleprojekter, som har modtaget tilsammen 7,7 mio. kr. fra Kulturministeriets centrale pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Gennem en længere årrække har Det Jyske Musikkonservatorium og de øvrige videregående kunstuddannelser arbejdet med kunstneriske og pædagogiske udviklingsprojekter, dels finansieret gennem Kulturministeriet men især finansieret af institutionernes egne budgetter.

Fælles for disse indbyrdes meget forskellige projekter er, at de bygger på en bevidst kritisk refleksion over metode og resultater. I varierende omfang benytter projekterne sig af arbejdsredskaber fra den videnskabelige metode, men de er altid funderet i kunstnerisk praksis.

Gennem kunstskolernes kunstneriske udviklingsprojekter kan kunstneriske processer gøres til vidensgrundlag for kunstneriske uddannelser. Underviserne er selv kunstnere, og ved systematisk og bevidst at reflektere over egen praksis bliver de bedre i stand til at dele erkendelser og erfaringer med hinanden, til gavn for udvikling af uddannelserne.

For Det Jyske Musikkonservatoriums vedkommende gælder det eksempelvis trompetprofessor Kristian Steenstrup, som i et nyligt afsluttet projekt afprøvede forskellige øvestrategier på 50 trompetstuderende fra forskellige lande. Resultaterne af de forskellige øvestrategier blev optaget og udviklingen i deltagernes præstationer blev bedømt af et uafhængigt ekspertpanel. På denne baggrund var det muligt at uddrage generelle konklusioner om de forskellige øvestrategiers effektivitet og hermed mere kvalificeret rådgive om hensigtsmæssig øvning.

Et andet eksempel er lektor i hørelære, Kaja Daugaard, som gennem et helt semester videofilmede alle lektioner med et af sine hold og efter hver lektion fik de studerende til at udfylde et spørgeskema. Gennem processen og gennem analysen af de filmede forløb og af spørgeskemabesvarelserne, opnåede både studerende og underviser større bevidsthed om, hvilke faktorer der kan medvirke til at optimere udbyttet af undervisningen.

Et tredje eksempel kunne være basunprofessor Niels-Ole Bo Johansens cd-indspilning af en række værker skrevet af primært danske komponister, som oprindeligt har været opført af den danske basunist Anton Hansen (1877-1947). Værkerne har ikke tidligere været indspillet og er fundet frem gennem omfattende bibliografiske studier, med hjælp fra bl.a. Det Kongelige Bibliotek. Med indspilningen bliver et hidtil upåagtet dansk repertoire for basun gjort tilgængeligt, både som kunstværker i egen ret og som en udvidelse af basunrepertoiret til gavn for det pædagogiske arbejde.

(Foto fra Bent Lorentzens opera Den Stundesløse, opført af Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med Opera i Midten. Foto: Ole Mortensen. c: Operaen i Midten.)