image description

Jesper Holm

Studielektor, Rytmisk Korledelse

Tlf:          +45 22 120 629

Jesper Holm er hovedfagsunderviser i rytmisk korledelse. Ved RAMA Vocal Center varetager han undervisning i rytmisk direktionsteknik og kropssprog, metodik og kor-piano både ved den internationale campus i Aalborg og ved omfattende ”distance learning’ undervisning.

Jesper er tilknyttet korlederuddannelsen på Nord Universitet (Norge), og har desuden gæsteforelæst og afholdt workshops, seminarer, foredrag og kurser på en række uddannelsesinstitutioner og korfestivals i europa samt i Kina.

Han har ligeledes medvirket i opbygningen af vocal leadership uddannelser på musikkonservatorierne Codarts og Fontys (Holland).

På basis af en klassisk dirigentuddannelse har han efter mange års arbejde med både rytmiske og klassiske ensembler, udviklet sin metodik for rytmisk korledelse “Conductors Toolbox”.

Jesper er leder af og arrangør for det banebrydende vokal jazz ensemble Touché. Ensemblet har markeret sig internationalt ved deres unikke performance som a cappella bigband ved en lang række koncerter i europa, bl.a. i samarbejde med DR Bigband og The New York Voices. Touché har desuden delt scene med grupper som The Swingle Singers og The Real Group.

0 resultater