image description

Christian Vuust

Docent i saxofon og hørelære

Mobil:    20127708

Christian Vuust (f. 1964) er jazzsaxofonist og -komponist fra Aarhus. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han blandt andet underviser i saxofon og hørelære.

Medvirker på over 100 pladeindspilninger, heraf på de 15 også som komponist. Modtog i 2017 Gaffelprisen, Danmarks ældste eksisterende jazzpris. I 2014 blev Christian Vuust DMA-nomineret til Årets Danske Jazzkomponist for albummet Urban Hymn, som blev komponeret og indspillet under et arbejdsophold i New York City. Albummet blev nomineret til årets bedste af både Jazz Special og JazzNyt.

Har turneret over hele verden med sin musik (bl.a. syv gange i Japan). Har bl.a. samarbejdet med Pablo Held (D), Kazumi Ikenaga (JPN), Pauseland, Den Danske Salmeduo & Iben Krogsdal, Aaron Parks, Ben Street og Jeff Ballard (US), Audun Kleive (N), Jakob Buchanan, Alex Riel og Jakob Bro.

Vuust har arbejdet meget med den såkaldt nordiske tone i jazzen, og har i årenes løb haft mange samarbejder med musikere fra andre nordiske lande – bl.a. i orkestret Northern Voices, hvis debutalbum The Thule Spirit solgte over 10.000 eksemplarer ogmodtog en Grammy-nominering til årets danske jazzalbum i 1997.

Vuust har studeret på Berklee College of Music i Boston, U.S.A. Her blev han undervist af bl.a. Herb Pomeroy, George Garzone, Hal Crook, Joe Viola og Jerry Bergonzi.

Pressecitater om Christian Vuust:

“Og dermed udstråler Vuusts spil en uanmassende autoritet, der i forening med hans smidige rytmiske fornemmelse danner en ideel balance mellem udsagn og udtryk”
Boris Rabinowitsch, Politiken

Pressecitater om Christian Vuusts album”Urban Hymn” (2014):

“Sophisticated and lush… That Vuust found New York City so inspiring is impressive; his music is even more so” ★★★★☆
DownBeat Magazine

“Et helt fantastisk album. En af mine absolutte 2014-favoritter!”
jazznyt.com

“Uhyre vellykket… Moderne, melankolsk, nordisk jazz af høj, høj standard.” ★★★★★
GAFFA

“Christian Vuust har en myndig tone – besjælet”
Ingmar Glanzelius, Dagens Nyheter

Pressefoto: Tommy Frost