Musik og dans styrker samhørighed
Musik kombinerer kropslig synkronisering med positive følelser. Det oplever vi helt konkret, når vi danser sammen til musik; det giver en følelse af harmoni og fællesskab at danse sammen. Denne iagttagelse bliver nu også underbygget af et videnskabeligt studie, der eksperimentelt påviser, at når vi bevæger os synkront sammen til musik, som vi nyder, så stiger følelsen af samhørighed. Mens samhørighedsfølelsen er lavere, når vi bevæger os asynkront.
Studiet, der for nylig er offentliggjort i Scientific Reports, er udført af postdoc Jan Stupacher og kolleger ved Center for Music in the Brain, et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, understøttet af Danmarks Grundforskningsfond. Forskerne har udsat forsøgspersoner fra hele verden for en række ens eksperimenter online og har efterfølgende analyseret resultaterne. Artiklen er frit tilgængelig her.
Alle nyheder