Vinterjazz: Blood Sweat Drum + Bass, Strings & Electronica

Blood Sweat Drum + Bass
Præsenterer:
Henrik Brendstrup (cello)
MIRA Strygekvartetten:
Signe Madsen, Birgitte Bærentzen, Anna Dahl og Maria Edlund
Turid Guldin (vocal)
Søren Lyngsø (electronica)

Til Vinterjazz 2024 præsenterer Danmarks ”ubetinget største, mest eksperimenterende og ikke mindst mest legesyge rytmiske ensemble” Blood Sweat Drum + Bass (BSD+B) frugten af de seneste godt 20 års genreblandende samarbejder og koncertproduktioner.
BSD+B er til koncerterne udvidet med MIRA strygekvartet sammensat af violinist Signe Madsen og præsenterer solisterne Henrik Brendstrup cello, Turid Guldin vokal og Søren Lyngsø (electronica).

Henrik Brendstrup er solist i Per Carstens ”Prayer for an Angel” – Et værk, som oprindeligt var skrevet til Radiounderholdningsorkestret, men senere blev opført af BSD+B og MIRA kvartetten under Vinterjazz 2019. Dengang fik koncerten følgende ord med på vejen:
Martin Lai – Jazz Special: ….Lad mig straks springe til konklusionen: Her var i hvert fald ikke tale om genskabelse af en tidslomme eller overskridelse af nogen forældelsesfrist. Tværtimod!. Arrangementer og værker skar direkte igennem til i dag og virkede fuldstændig friske og kontemporære. Indledningsnummeret Somewhere inkorporerede – genialt – Per Carsten selv på fløjte (fra gamle optagelser) Og hermed var niveauet for aftenen lagt: En fantasifuld, funky og grænseløs rejse i fusionens univers….takket være et kanonhold med mange fine soli ikke mindst fra Mikkelborg men sandelig også fra sangerinden Turid Guldin.

Al musik vil være bearbejdet arrangeret specielt til denne lejlighed af Jens Christian Chappe Jensen i tæt samarbejde med Palle Mikkelborg. Begge supplerer også med nye værker og uddrag fra BSD+B’s seneste anmelderroste udgivelse ”Suite til Vesterhavet” – liveindspillet under Vinterjazz 2020 af BSD+B + Randers Kammerorkester.

Koncerten arrangeres af Jazzselskabet i Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium

Blood Sweat Drum + Bass er støttet af Danish Arts Foundation, Dansk Kapelmesterforening og Aarhus Kommune

Alle events