Århundredets festival – The EPK Project

Tre konservatoriestuderende fra Finland, Estland og Danmark mødes ud fra hver deres kulturelle baggrund om musik, der henter inspiration fra folkemusik, fra traditionel nordisk musik og fra jazz.

Ud fra en fælles passion for improvisation udforsker de forskelle og fællestræk mellem kulturerne og søger mod et nyt perspektiv på den nordiske lyd, hvor de blander tradition med innovation.

The EPK Project udforsker og dyrker de individuelle kvaliteter blandt medlemmerne, så publikum oplever en fælles musikalsk forståelse samtidig med, at man tydeligt hører de nuancer, som hver enkelt bidrager med ud fra sin kulturelle baggrund.

Tilsammen udgør Bjarne Ejsing (trommer), Mika Paaso (klaver) og Tönis Koppel (bas) The EPK Project.

Denne koncert er en del af Folkeuniversitetets Århundredets Festival, som i år har temaet: Norden

 

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events