27.04.2019

DJM på SPOT

DJM er igen markant tilstede på den aarhusianske SPOT Festival, som både nationalt og internationalt er et vigtigt mødested for publikum og for professionelle på udkig efter knap så etablerede eller helt nye navne.

14 bands og solister med rødder på Det Jyske Musikkonservatorium optræder på deres helt egen scene, Klubscenen i Musikhuset Aarhus, fredag d. 3. og lørdag d. 4. april kl. 17.00 til 23.30. Her kan publikum møde nogle af de musikere, som i fremtiden vil præge den rytmiske musikscene i Danmark – og i udlandet. Flere af dem har allerede gjort sig bemærket både ude og hjemme. Se hele programmet for Klubscenen her.

Alle de optrædende bands og solister er valgt ud i et samarbejde mellem konservatoriet og SPOT Festivalen. Ud over musikken på Klubscenen stiller Det Jyske Musikkonservatorium også en række lokaler til rådighed for SPOT Festivalen. Og endelig er sangskriverstuderende Kristoffer Rahbek en af 12 udvalgte sangskrivertalenter, der deltager i Aarhus Calling, en hitmager-workshop med internationale stjernenavne.

Alle nyheder