Pre-debutkoncert – Sarah Owens, trompet

Sarah Owens, trompet, afslutter sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med denne koncert. Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.

Sammen med en lang række musikere byder Sarah Owens på en særlig koncertoplevelse, der udforsker trompetens rolle indenfor kammermusikken. Programmet rækker fra 1700-tallet helt op til 2023 og krydser samtidig grænser mellem klassisk og jazz.

Sarah siger selv om sin debutkoncert: “Jeg har sammensat programmet i løbet af det sidste års tid i et forsøg på at skabe en sjov, udfordrende og speciel kombination af værker, der udtrykker min personlige musiksmag. Jeg har nydt at have muligheden for at udforske, hvordan trompeten passer ind i nye sammenhænge – og jeg håber, at du også vil nyde resultatet af denne udforskning.”

Sarah Owens har studereret hos Kristian Steenstrup og Martin Schuster. Inden hun kom til Aarhus har hun studeret ved Trinity Laban Conservatoire i London.

Koncerten gentages i Aarhus d. 9. september.

Program

Vivaldi: Koncert for to trompeter (ca. 1720)
Peter Østergaard: Foreign Home, for trompet, cello og klaver (2023)
Deborah Anderson: Duet for Keys and Valves, for saxofon og trompet (2013)
Claude Bolling: Toot Suite, for trompet, jazzklaver, bas og trommer (1980)
Saint-Saëns: Septet i Eb-dur, op. 65 (1879)

Medvirkende

Maria Eshpai
Martin Schuster
Joaquin Duran Rincon
Peter Østergaard
Maria Kolby Sonstad
Frederik Bulow
Agnes Hauge
Aoi Tomioka
Ole Ulvedal

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events