Flow, afbrydelse og refleksion i kunstnerisk forskning

Hvordan og hvornår reflekterer den udøvende musiker over sin kunstneriske viden? Lecture med den hollandske komponist, research professor og leder af Music, Education and Society på Royal Conservatory The Hague, Paul Craenen.

Craenen er en efterspurgt ekspert i feltet mellem kunstnerisk praksis, uddannelse og forskning. I dette foredrag diskuterer Paul Craenen den svære balance mellem musikalsk flow og kritisk refleksion – hvordan ”artistic-researchers” kan kombinere kunstnerisk nærvær og refleksiv distance.

Se mere her.

Arrangementet henvender sig primært til undervisere ved de kunstneriske uddannelser, som også arbejder med forskning eller kunstnerisk/pædagogisk udvikling, men andre interesserede er også velkomne.

Arrangementet kan følges enten fysisk i Kammermusiksalen i Aarhus eller oline via live stream herfra: Knowledge in the Arts #6: Paul Craenen – YouTube

Lecturen er en del af samtale- og forelæsningsrækken Knowledge in the Arts. Her sætter Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling fokus på temaer og begivenheder indenfor KUV/Artistic Research og på aktuelle samfundsdiskussioner i forhold til feltet. Lecturen er på engelsk og bliver moderet af prof. Kristoffer Gansing fra KUV-centret.

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events