The Art of Interpretation

Kan et stykke klassisk musik opføres ”forkert”?

Hvordan spiller man et klaverstykke af Beethoven eller et moderne slagstøjsstykke på den helt rigtige måde? Fungerer pianisten eller slagtøjsspilleren som formidler, kunstner, oversætter eller noget helt fjerde? Og hvordan transformerer man komponistens intentioner fra døde noder til klingende musik?

De spørgsmål har tre undervisere fra Det Jyske Musikkonservatorium undersøgt nærmere i et større forskningsprojekt, “The Art of Interpretation”, hvor de også har afprøvet en række nye tilgange til begrebet interpretation, som er et fagudtryk for det at fortolke musik. Resultaterne præsenteres ved et åbent arrangement for alle interesserede tirsdag d. 18. juni kl. 15.30-17.30 i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus.

Døde noder – levende musik

Når klassiske musikere fortolker et værk ud fra noder skrevet af en (typisk afdød) komponist, er det ofte uklart, hvad der egentlig foregår. Kan en opførelse være tro mod komponistens oprindelige intentioner, eller er interpretationen altid subjektiv? Kan et værk fremføres forkert? Kan den almindelige publikummer forholde sig kvalificeret til en interpretation, eller er det kun for specialister? Og hvad er det klingende værk egentlig i opførelsesøjeblikket: komponistens skabelse, musikerens præstation eller publikums oplevelse?

I løbet af projektet er en lang række tilgange til interpretation blevet undersøgt nærmere for at afdække de mange åbne spørgsmål, for at skabe større bevidsthed omkring interpretation og for at afprøve nye måde at opføre værker på.

Eksempelvis har projektgruppen afholdt koncerter med ”multi-interpretation”, hvor den samme musiker opfører radikalt forskellige interpretationer af det samme stykke musik. Eller ”tværæstetisk inspireret interpretation”, hvor interpretationen inddrager erfaringer fra andre kunstarter, fx fra skuespil og scenografi. Eller ”overlejret interpretation”, hvor man spiller et værk fra én stilperiode ud fra en anden stilperiodes traditioner; fx Schubert spillet som om det var Chopin; Bach spillet som vi ofte spiller moderne musik; moderne kompositionsmusik inspireret af nutidens techo; osv.

Blinde vinkler og uudnyttede potentialer

De mange undersøgelser og eksperimenter afslører blinde vinkler og uudnyttede potentialer i udøvende klassiske musikeres fortolkningspraksis. En af de blinde vinkler handler om, at man ikke skelner tilstrækkeligt bevidst mellem en live fremførelse og en indspilning af et værk. Der er ellers tale om to radikalt forskellige former for interpretation; det er som at sammenligne æbler og pærer. Den manglende bevidsthed betyder, at koncerter ofte tænkes og udføres som var de optagelser, og omvendt at optagelser systematisk produceres som var de live koncerter, med lytteren i den bedst placerede stol i koncertsalen.

Netop i forhold til koncert contra indspilning handler de uudnyttede potentialer bl.a. om, at ved en koncert opleves interpretation jo som en kombination af det visuelle og det auditive. Man kan derfor meget let ændre oplevelsen ved fx at bearbejde musikerens måde at fremstå på, eksempelvis gennem en mere personlig frem for en mere anonym påklædning; eller ved at anvende elementer af iscenesættelse, fx i måden man ankommer på scenen.

Til gengæld kan man i en indspilning præsentere værket i en utopisk udførelse, der ikke er mulig i en koncertsal, men som til gengæld tillader lytteren fx at indtage helt nye positioner – eksempelvis oplevet fra klaverbænken – hvor musikkens delelementer kan opleves med en ny rytmisk og rumlig selvstændighed.

Støttet af Kulturministeriet

“The Art of Interpretation” er et såkaldt KUV-projekt ved Det Jyske Musikkonservatorium. Projektet har modtaget midler fra Kulturministeriets KUV-pulje, som støtter Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) ved de kunstneriske uddannelser under ministeriet. Projektet indgår i den lovpligtige forsknings- og udviklingsvirksomhed, som Det Jyske Musikkonservatorium udfører sideløbende med uddannelser og koncertvirksomhed.

Bag projektet står docent i musikteori Lasse Laursen, lektor i slagtøj Henrik Knarborg og lektor i klaver Søren Rastogi, alle fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Udover de primære projektdeltagere har de studerende Albin Axelsson, Liese-Lotte Bekeart og Zsofi Persanyi medvirket som deltagere og sparringspartnere. Samarbejdspartnere har desuden været Århus Sinfonietta, fløjtenist Charlotte Norholt, violinist Signe Madsen, lektor ved Den Danske Scenekunstskole Marion Reuter, rektor for Designskolen, professor Lene Tanggaard, og fra Det Jyske Musikkonservatorium docent Lena Gregersen, lektor Juliana Hodkinson og adjunkt Merlyn Perez-Silva.

Se mere om hele projektet her: interpretation.dk

Alle nyheder