01.03.2019

Program for RAMA Festival

Programmet for konservatoriets årlige RAMA Festival er netop blevet offentliggjort. Programmet kan ses på og downloades fra hjemmesiden https://www.ramafestival.dk. Hjemmesiden er fælles for festivalen i både Aarhus og Aalborg, og på begge adresser bliver den afholdt samme dag, lørdag d. 30. marts fra kl. 13 til 01.

I anledning af åbning af festival-sitet arrangerede de studerende i Aarhus en flash mob på Store Torv i Aarhus fredag middag, hvor de opførte Steve Reichs Clapping Music. Flash mob’en blev livestreamet og kan ses på DJM’s Facebookside. TV2 Østjylland bringer et indslag fra begivenheden i nyhedsudsendelen fredag aften kl. 19.30, sidst i programmet. Indslaget kan efterfølgende ses på kanalens hjemmeside.

Såvel Flash mob’en som hjemmesiden er de første synlige tegn på, at RAMA Festival i modsætning til tidligere år nu er organiseret af de studerende, som er gået til opgaven med stor entusiasme.

Alle nyheder