image description

Bodil Øland

Adjungeret professor

Hele Bodil Ølands professionelle virke har været kendetegnet af stor alsidighed.

Bodil har sunget som operasanger i Operakoret ved Det kongelige Teater og i DR´s kor. Hun har sunget ny dansk musik, sunget i Phantom of the Opera på Det Ny Teater, turneret med skolekoncerter i hele landet, sunget som solist med vores orkestre samt haft en længere solistkarriere ved Den Jyske Opera.

Bodil har altid haft en passion for at undervise. Hun har i alle årene som aktiv sanger undervist samtidig, først i en årrække på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i årene på Den Jyske Opera her på Det Jyske Musikkonservatorium.

Bodil har uddannet mange af Danmarks førende sangere og har givet masterclasses i Austin, Texas, Rom, Talinn og Oslo og afholder jævnligt masterclasses for professionelle danske sangere.

I sin undervisning på Det Jyske Musikkonservatorium har Bodil været meget engageret i mere projektorienteret undervisning, og et undervisningsforløb afsluttes ofte med en lille forestilling, fx operaimprovisation, musicalaften, Bernstein-aften, ”Mørkekoncert” m.m.

I 2018 iscenesatte Bodil en semiscenisk opsætning af Tryllefløjten i samarbejde med dirigent Asbjørn Faleide Fristad, Aarhus Amatørsymfoniorkester, Århus koncertkor, NOTA-koret og koret Aurora.

I 2021 udgav Bodil lærebogen Krop& Klang, ud fra et ønske om at videregive sin erfaring efter et årelangt virke som sanger, musiker og pædagog. Bogen bygger på klassisk bel canto teknik og er skrevet som en gammeldags mesterlære: At synge er et håndværk, der skal læres. Bogen kan købes hos www.noder.dk