“The Telephone” af Giancarlo Menotti

Komisk mini-opera

“The Telephone” af Giancarlo Menotti (1911-2007) er en amerikansk mini-opera fra 1947 for to sangere og kammerensemble (eller klaver). Den handler om Ben og Lucy. Lucy er stærkt optaget af den nye telefon, mens Ben desperat forsøger at fri til hende. Ben skal nemlig meget snart på rejse og skal derfor skynde sig at spørge hende.

Spændingerne stiger mellem parret, men endelig efter mange forsøg formår Ben på en snedig måde at give Lucy det livsændrende spørgsmål. Og hun siger ja – men Ben er jo nødt til at gå, hvorhen får vi ikke at vide, men der hentydes til at han skal langt bort!

Medvirkende

Pianist: Emma Arent Roesgaard
Sopran: Mariana Lopes
Baryton: Hans Christian Brun-Jensen

Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.

Alle events