Solokoncert – Aleksander Roman, klaver

Aleksander Roman studerer klaver ved Det Jyske Musikkonservatorium. Men ud over at spille det store klassiske repertoire komponerer han også selv musik.

Ved denne koncert kan publikum opleve Aleksander Roman i begge roller, både som pianist og som komponist. Og desuden som improvisator!

Koncerten er samtidig en uformel afslutning af Aleksanders bachelorstudier ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han overgår nu til det velrenommerede Ingesund Piano Center i Sverige, hvor professor Julia Mustonen-Dahlkvist gennem årene har uddannet mange pianister, som efterfølgende har fået internationale karrierer.

Koncerten er den første af to klaverkoncerter med Mustonen-Dahlkvist-elever; søndag kl. 15 er der koncert med Tom Borrow, som Aleksander Roman studerer sammen med ved Ingesund Piano Center.

Program

Aleksander Roman: Fri improvisation
Robert Schumann: Klaversonate nr. 1 i fismol, op. 11
Aleksander Roman: 4 præludier fra: 24 Preludes op. 2
Aleksander Roman: Fri improvisation

Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.

Alle events

0 resultater