RAMA Festival 2025 Aarhus

Konservatoriets årlige festival, tilrettelagt og kurateret af de studerende.

Op mod 10 timers musik af meget forskellig slags, inden for stort set alle genrer. Fra kl. 14 til midnat.

Oplev et overflødighedshorn af musik med helt unge og super dygtige musikere, i en både afslappet og festlig atmosfære. Musikken veksler konstant mellem stort set alle tænkelige genrer, fra klassisk og jazz over blues, soul og pop til techno beats og electronica.

Festivalen breder sig over de fleste af Musikhusets sale, som gennem lyssætning og indretning fremstår friske og anderledes end til hverdag. Fx er Rytmisk Sal indrettet med en 360-graders scene, hvor publikum roterer hele vejen omkring scenen.

Der er bar, café og loungeområder, så man også kan hvile ørerne lidt mellem alle de mange musiktilbud.

Find det fulde program og læs om de optrædende musikere på www.ramafestival.dk/aarhus

 

Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.

Alle events

0 resultater