Masterclass – Den Danske Strygekvartet
Det Jyske Musikkonservatorium får igen besøg af Den Danske Strygekvartet, et af verdens bedste kammermusikensembler og kendt over hele kloden som Danish String Quartet. Besøget er led i en treårig aftale fra december 2022 om at kvartetten to gange årligt underviser i kammermusik på konservatoriet i et par dage.
I denne omgang giver kvartetten en intern masterclass for DJM’s studerende torsdag d. 11. maj samt en åben masterclass med fri adgang for alle interesserede fredag d. 12. maj kl. 10-12.
Ved masterclassen fredag arbejder de studerende med Mendelssohns skønne ungdomsværk: Oktet for strygere.
Den Danske Strygekvartet er et af de mest efterspurgte danske ensembler på den internationale scene, de optræder jævnligt i alverdens koncertsale og er hyppigt på turné i både Europa og USA. Det er et stort aktiv for Klassisk afdeling på Det Jyske Musikkonservatorium at have kvartetten tilknyttet.