La Follia

Koncerten er gratis men kræver billet – book billet her: https://billet.musikhuset.dk/da/specialoffer/cx63cmuy4gyxs.

Follia’ kan oversættes med dårskab, galskab, fjollethed eller vanvid. Follia-temaet – et karakteristisk og tidløst rytmisk og harmonisk skema – er et af de ældste europæiske musiktemaer, hvor oprindelsen fortaber sig på den iberiske halvø engang i middelalderen, mens navnet peger mod at musikken har drevet bønder til vanvid i vild dans.

Siden 1500-tallet har både navngivne og unavngivne komponister brugt temaet som grundlag for at udtrykke sig musikalsk, ikke mindst i musik for strygere, hvor folliaer danner en central del af repertoiret.

Til denne koncert kan man opleve nogle af de vigtigste historiske folliaer samt en nykomponeret follia af komponist Christian Balvig. Alt sammen i en times uafbrudt flow, hvor nyt og gammelt væves sammen af improviserede og nyskrevne overgange, skrevet for strygeensemble, theorbe og slagtøj.

Program

Folliaer af bl.a. Rodrigo Martinez, Francesco Geminiani, J. S. Bach, C. P. E. Bach, Rachmaninov og Christian Balvig.

Koncerten gennemføres med støtte fra Det Jyske Musikkonservatorium, Statens Kunstfond og William Demant Fonden. Koncerten indgår desuden i et kunstnerisk udviklingsprojekt, som en af  konservatoriets violinundervisere, Nicolas Sublet, står bag.

Alle events