Koncert med konservatoriets symfoniorkester
Det Jyske Musikkonservatorium byder velkommen til en flot symfonisk aften med musik fra Rusland, Frankrig og USA. Og med store følelsesudbrud i den senromantiske orkestertradition, skrevet af både kendte og mindre kendte komponister.
Orkestret består af over 50 studerende fra konservatoriets klassiske afdeling, der glæder sig til at dele det store orkesterbrus med publikum! Der medvirker også en håndfuld gæstemusikere fra søsterkonservatorier i Lübeck og Tallinn.
Program
Tchaikovsky: Fantasi-Ouverture „Romeo og Julia “
Cécile Chaminade: Concertino for fløjte og orkester, op. 107
Howard Hanson: Romantic Symphony Nr. 2, op. 30
Medvirkende
Over 50 studerende fra konservatoriets klassiske afdeling samt udenlandske gæster
Dirigent: Christopher Lichtenstein
– musikchef ved Den Jyske Opera
Solist: Sofia Ericson, fløjte
– studerende i konservatoriets solistklasse
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.