AFLYST: Fødselsdagskoncert – Maria Eshpai, klaver

Den russisk fødte pianist Maria Eshpai er uddannet fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium og er i dag ansat som akkompagnatør ved konservatoriet.
Ved koncerten spiller hun værker af bl.a. Rachmaninov, Rossini og Jean Hubeau.
Eshpai skriver selv om koncerten:
”Siden 2010 har jeg spillet koncert på min fødselsdag sammen med gode venner og fantastiske musikere. Koncerterne plejer at finde sted i Moskva Filharmoniens kammersal og i Yuri Bashmet Center (2020). I år har jeg besluttet at afholde koncerten her i Denmark, mit andet hjem.
Den smukke ”Lille Sal” i Musikhuset Aarhus giver mig altid en følelse af noget særligt, jeg elsker at spille der! Koncerten bliver sendt som livestream til glæde for alle dem, der altid har været et trofast publikum og en stor støtte for mig i de sidste 10 år. Jeg glæder mig rigtig meget!”
Eshphai begyndte at spille klaver som 5-årig og kom hurtigt på en specialskole for særligt talentfulde børn i Moskva. I 2005 blev hun optaget på Tjajkovskij-konservatoriet, i 2006 vandt hun den internationale NLPS-festival i London. I 2011 havde hun sin debut som solist i Moskva Filharmoniens kammersal.
Medvirkende:
Aya Tominaga, klaver
Jakob Alsgaard Bahr, klaver
William Castaldi, trompet