Dansk Fløjtefestival 2026: Gallakoncert

Kom med til den store gallaaften ved Dansk Fløjtefestival 2026 ✨- med danske og internationale fløjtenister på højeste niveau, og med virtuost spil, ny musik og fløjtemagi.

Til denne særlige gallakoncert samles alle festivalens undervisere til en aften, der fejrer fløjten i alle dens former, klange og muligheder.

Programmet byder på fløjtemusik af bla. J.S. Bach, Joseph Boismortier, Franz Doppler, Kaija Saariaho og Guillaume Conneson.

Festivalens huskomponist Magnus Plejdrup, tidligere studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, har skrevet to helt nye værker til festivalen. Det ene, The Flutter of a Butterfly, bliver denne aften uropført af konservatoriets studielektor og 1. solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester Lena Kildahl.

Aftenen afsluttes med Ian Clarkes Within, hvor alle festivalens undervisere medvirker sammen på scenen.

Dansk Fløjtefestival

Dansk Fløjtefestival er tre intense dage med workshops, masterclass, sammenspil, koncerter og hyggeligt samvær for alle, der elsker at spille fløjte – professionelle, studerende og amatører uanset alder og teknisk niveau. Festivalen vil styrke fællesskabet blandt fløjtenister, fra fritidsmusikere over musikskoleelever til konservatoriestuderende. Instruktørerne på festivalen er alle professionelle fløjtenister fra symfoniorkestre, konservatorier m.m.

Festivalen afholdes i 2026 på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Link til mere info følger.

Medvirkende

Rune Most · Emilia Ros Sigfusdottir · Judith Wehrle · Helene Simonsen · Tine Karlshøj-Andersen · Toril Vik Kjøller · Camilla Hoitenga · Brit Halvorsen · Dora Seres · Sarah Louvion · Lena Kildahl
Ved klaveret: Maren Marie Tange

Koncerten er en del af K7 WEEK med billige (eller gratis) koncerter til unge mellem 18 og 25.

 

Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.

Alle events

0 resultater