Akabanga & friends – en anderledes semesterkoncert

Guitarist m.m. Mikas Bøgh Olesen studerer i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har gennem hele sin konservatorietid været dybt optaget af musik fra andre dele af verden, ikke mindst fra Afrika, som han har besøgt adskillige gange. Det har bl.a. resulteret i bandet Faratuben, hvor han er sammen med musikere fra både Danmark og Mali.

Udover at spille vil Mikas også gerne organisere events og skabe gode rammer for moderne afrikansk musik og kultur. Derfor har han nu sammen med et andet af sine musikalske projekter – trioen Akabanga, hvor Mikas er samme med to tidligere medstuderene – arrangeret den obligatoriske semesterkoncerter på DJM i form af en aften, hvor bandet udover at spille koncert også præsenterer en række acts, som de mener er de mest bemærkelsesværdige indenfor afrobeat-miljøet i Danmark lige nu.

Akabanga har til formålet lejet natklubben H15 på Halmtorvet i København og inviterer her til en vild og sprudlende aften med dans og afrobeats til den lyse morgen!

Line up

Doors: 20:00

20:00 – DJ KADDI SAWANEH
Københavnsk multi-genre DJ med rødder i Gambia, der elsker Afrobeats, Hip Hop, Trap, Neo Soul, Amapiano og RnB.

21:30 – ALL IN ONE
Dansecrew med Chika Obasi som mentor/koreograf der skaber forestillinger, som ikke efterlader nogen uberørt.

21:45 – DJ KADDI SAWANEH
– igen!

23:00 – AKABANGA
Akabanga udforsker konstant nye strømninger og beats fra den afrikanske diaspora rundt om i verden og skaber deres egen form for afrobeat, hvor de mixer melodier, beats, rytmer og lyde fra mange forskellige traditioner.

00:15 – DJ JOLIE.
Født i Aarhus og af tanzaniansk afstamning udforsker Jolie lyde fra Afrika og den afrikanske diaspora. Fra beats med Highlife-samples til Gqom, Kuduro m.m frembringe hun et unikt udvalg, gammelt og nyt.

Se mere om de enkelte acts på den engelske version af denne event.

 

Alle events