Aarhus Kammermusikfestival: QuizKoncert med Tanja Zapolski & Isabella Hübener
Hvor godt kender du egentlig den klassiske musik?
Der er lagt op til både grin og musikalske overraskelser, når pianist Tanja Zapolski og fløjtenist Isabella Hübener inviterer til musikquiz live på scenen. Med inspiration fra DR’s Den Klassiske Musikquiz kombinerer de skarp musikalsk viden, humor og live musik i en koncertoplevelse for både nysgerrige nybegyndere og garvede musikelskere.
Arrangementet er gratis.
Aarhus Kammermusikfestival
Arrangementet er en del af Aarhus Kammermusikfestival 2026, der igen i år præsenterer nogle af de mest markante navne fra den danske og internationale musikscene, med fokus på unge profiler.
DJM er partner ved festivalen. En underviser og en række nuværende og tidligere studerende medvirker ved de fleste koncerter. Søndag kl. 12.30 er der koncert med to ensembler fra DJM, der vandt konservatoriets interne kammermusikkonkurrence i februar.
Du kan vælge at købe billet til de enkelte koncerter eller partoutbillet og få det hele med.
Læs mere om Aarhus Kammermusikfestival og om de enkelte koncerter på festivalens hjemmeside: www.aarhuskammermusikfestival.dk