Aarhus International Piano Competition – Finalekoncert

AIPC for sjette gang i Aarhus

Igen i 2023 er Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium og Juhl-Sørensen A/S vært for en international klaverbegivenhed i topklasse.

Aarhus International Piano Competition finder sted for sjette gang fra den 3. marts til den 11. marts. 42 af verdens største klavertalenter i alderen 11-21 år gæster Aarhus og giver i løbet af ugen publikum en række storslåede koncertoplevelser. Fire unge danske pianister deltager i konkurrencen.

Pianisterne dyster om pengepræmier på i alt 436.000 kr. og koncertengagementer med danske symfoniorkestre, på sommerfestivaler og i musikforeninger. Der uddeles også en publikums-pris, som alle er velkomne til at deltage i afstemningen om.

Finalekoncerten lørdag med Aarhus Symfoniorkester afholdes som afslutning på de to indledende runder tidligere på ugen. Fire finalister i katagori B, 16-21 år, dyster om 1.-4. pris.
Under voteringen spiller vinderne fra kategori A, 11-15 år for publikum.

Læs mere her: https://www.aarhussymfoni.dk/koncert/aipc-2023/

https://pianocompetition.dk/

Alle events