Åben masterclass: Andreas Brantelid
Cellisten Andreas Brantelid er solist med Aarhus Symfoniorkester i denne uge og giver i den forbindelse masterclass til udvalgte cellostuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Alle interesserede er velkomne til at overvære masterclassen, der varer frem til kl. 14.
Andreas Brantelid har siden han var ganske ung haft en forrygende karriere med solistoptræden med førende orkestre verden over og som kammermusiker ved førende musikfestivaler og sammen med store internationale navne. Brantelid var adjungeret professor ved Det Jyske Musikkonservatorium fra 2014 til 2019. I dag er han udover at være turnerende musiker lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Brantelid kan høres sammen med Aarhus Symfoniorkester ved en times fyraftenskoncert fredag kl. 17.
De cello-studerende fra konservatoriet giver koncert samme aften, fredag kl. 19.30 i Kammermusiksalen.